DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Langtornet ulk, Taurulus bubalis
Langtornet ulk, Taurulus bubalis
1 af 1

Langtornet ulk

Af Anders Salesjö

Den langtornede ulk er ret almindelig langs hele kysten af Danmark til det sydlige Norge. I Sverige findes den langs hele vestkysten samt i Østersøen op til Åland. Den forekommer desuden ved Færøerne og Island. Udbredelsesområdet strækker sig fra Murmansk ned langs Atlanterhavskysten til det nordlige Portugal. Der findes desuden isolerede bestande i Middelhavet ved Sydfrankrig samt ved Genoabugten i Italien. Arten er relativt stationær og kan genfindes i samme område i lange perioder. Den trives bedst på algebevokset sten- og klippebund fra havoverfladen ned til omkring 30 meters dyb. Enkelte fund er gjort helt ned til 100 meter.

Den langtornede ulks farvetegning varierer enormt og den smelter som regel godt sammen med sine omgivelser. Arten kan være svær at kende fra almindelig ulk, men der findes flere sikre kendetegn, som gør det relativt let at adskille arterne, hvis bare man ved hvad man skal se efter. For det første er langtornet ulk relativt lille. Den bliver normalt 12-15 centimeter lang og maksimallængden er på omkring 18 centimeter. Almindelig ulk bliver betydeligt større. Lang-tornet ulk har tre mindre pigge samt en lang kraftig pig på gællelåget. Den lange pig rager oftest ud over gællelåget og den er længere end øjets diameter. Den længste pig hos almindelig ulk er kortere end øjets diameter. Sidelinien hos en langtornet ulk er forsynet med en masse små pigge, mens den hos almindelig ulk er glat. Det tydeligste kendetegn hos levende fisk under overfladen er nok, at langtornet ulk har en lille lys hudlap, som sidder i mundvigen. Denne hudlap mangler helt hos såvel almindelig ulk som hos dværgulken, der er en anden art, som kan forveksles med langtornet ulk. Dværgulken er imidlertid meget mindre end langtornet ulk og overskrider sjældent de 5,5 centimeter. Dens udbredelsesområde er desuden begrænset. Den forekommer for eksempel ikke i Østersøen og er i øvrigt sjælden ved Danmarks og Sveriges kyster.

Langtornet ulk har en ret stor mund, hvilket gør det muligt for den at fange store byttedyr i forhold til sin kropsstørrelse. Den jager om dagen ved hjælp af synet. Bevægelser fra rejer, krabber, småfisk og andre bundlevende dyr tiltrækker hurtigt dens opmærksomhed og byttet sluges lynhurtigt. De almindeligste byttefisk er kutlinger og små ålekvabber.

Den langtornede ulk bliver kønsmoden når den er omtrent to år gammel og omkring 10 centimeter lang. Legen foregår på sten- eller klippebund sidst på vinteren og til foråret fra januar til maj. I forbindelse med legen får hannen kraftigere farver. I noget litteratur opgives det, at hannens gællelågspigge skulle blive giftige i parringssæsonen, men det er forkert. Hverken hunnen eller hannen er giftige, men de skarpe pigge kan give smertefulde stik hvis man håndterer fisken uforsigtigt. Lige som mange andre ulke har langtornet ulk indre befrugtning. Til dette formål er hannen udrustet med en lang smal kønspapil, som føres ind i hunnens kønsåbning ved parringen. En hun...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også