Gallipoli

► Slaget ved Gallipoli 1915–1916 var et forsøg fra de allierede – primært britiske, franske, australske og newzealandske styrker – på at tage kontrollen over søvejen til Det Osmanniske Riges hjerte, Istanbul. Operationen blev mødt med hårdnakket modstand fra de tyrkiske tropper, anført af blandt andre Mustafa Kemal, den senere Atatürk.
Kampene udviklede sig til et langvarigt og blodigt mareridt med hundredtusindvis af døde på begge sider. Men mens historierne om skyttegrave og strandangreb er blevet fortalt gennem generationer, findes der en anden fortælling gemt under havets overflade – en historie om sænkede slagskibe, ubåde, torpedobåde og fragtskibe. I dag står disse vrag ikke blot som monumenter over krigens gru, men også som spektakulære dykkemål, hvor historiens ekko møder det maritime liv.
Området har tidligere været lukket for dykning, hvilket betyder, at relativt få dykkere endnu har haft mulighed for at udforske vragene. Det lød så tillokkende, at vi besluttede os for at tage af sted og opleve det med egne øjne.

Mod Istanbul
Jeg møder Sara Banderby i Arlanda Lufthavn, og sammen tager vi et direkte fly til Istanbul med Turkish Airlines. Flyveturen varer lidt over tre timer, og selv på økonomiklasse serveres der både frokost, drikkevarer og kaffe ombord. Vel ankommet kan vi konstatere, at al bagage er med – selv om Saras rebreather var blevet placeret blandt specialbagagen og derfor tog lidt tid at finde.
Ved udgangen bliver vi mødt af Murathan Yildiz. Murathan er en erfaren dykker og filmskaber, og han underviser i film og fotografi ved Istanbuls universitet. Han er også medejer af Gallipoli Wrecks Dive Center.
Vi hilser også på de tre andre gæster – vindere af en konkurrence på BalticTech-konferencen sidste år – som skal dykke sammen med os i løbet af ugen.
Fra Istanbuls lufthavn til Gallipoli-halvøen tager det lidt over tre timer i bil. Halvvejs gør vi holdt for at smage tyrkiske kødboller, grillet lam og andre lokale lækkerier, inden vi fortsætter mod Hotel Kum i Çanakkale. Hotellet består af lave bygninger tæt ved en sandstrand, og værelserne er pæne og har aircondition – hvilket er meget tiltrængt allerede sidst i maj, hvor temperaturen denne dag ligger på omkring 28 grader.

Dykkerbåd og dykkercenter
Efter morgenmaden næste dag går vi en tur ned til stranden for at drikke en kop kaffe og suge stemningen til os, inden vi pakker vores udstyr i minibussen, der skal køre os den korte vej til dykkerbåden. Riza Birkan, den anden medejer, byder os velkommen til det flydende dykkercenter, som er indrettet på en arbejdsbåd fortøjet langskibs på indersiden af selve dykkerbåden. Her findes, udover en ny og moderne kompressor, også helium, oxygen, booster og kalk til rebreathere. De har to Seacraft-scootere, og Murathan fortæller, at flere DPV’er er på vej.
På arbejdsbåden gør vi vores udstyr klar og efterlader det, vi ikke har brug for ombord på selve...