DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Udstyr  Utrustning
Komfort frem for alt

Komfort frem for alt | Den bløde rygplade med generøs polstring og mange justeringsmuligheder er en af TransPac XT’s største styrker og gør den usædvanligt komfortabel – også på længere dyk.

Dive Rite Komplet system

– Gennemprøvet teknik i ny tapning

Tekst og foto: Stefan Beskow · Produkt packshots: Dive Rite

Teknisk dykning møder komfort og rejsevenlighed, når vi tester Dive Rites TransPac XT med Artic Wing og regulatorsættet XT1/XT2. Hvordan fungerer det velkendte udstyr under nordiske forhold – og er Dive Rite på vej tilbage som et naturligt førstevalg for skandinaviske dykkere?

Dive Rite er et mærke, der har produceret og udviklet dykkerudstyr – først og fremmest til tekniske dykkere – i mere end 40 år. De har været kendt for deres egenproducerede udstyr af høj kvalitet og var tidligere et ganske almindeligt syn blandt nordiske dykkere. Manglen på forhandlere gjorde dog, at mærket blev sværere at få fat i hos de nordiske dykkercentre.

Nu er finske Polar Safety Oy, som står for distributionen, blevet mere aktive med at markedsføre mærket blandt nordiske sportsdykkere og har nu flere forhandlere i Norden. De lover god adgang til reservedele, servicekits og håndtering af eventuelle garantisager. Jeg fik mulighed for at teste deres TransPac XT sammen med en Artic Wing og regulatorsættet XT1/XT2.

TransPac XT med Artic Wing

TransPac XT er et af Dive Rites mest kendte produkter og har eksisteret siden midten af 1990’erne. Det er et populært produkt, ikke mindst fordi det er så komfortabelt. Den bløde rygplade har god polstring og mange justeringsmuligheder og er udviklet som et alternativ til den tekniske dykker, der ønsker et mere rejsevenligt system.

Jeg testede den sammen med Dive Rites nye vinge Artic Wing. Den er konstrueret, så størstedelen af opdriften ligger omkring flasken, hvilket gør dykkeren mere strømlinet i vandet. I modsætning til nogle andre vinger fylder den ikke unødigt meget og føles smidig, også i trange omgivelser eller ved dykning i strøm. Konstruktionen hjælper desuden med at stabilisere flasken, hvilket giver en bedre balance under dykket.

Som navnet antyder, er det en kraftig vinge med hele 20 kg løftekapacitet. Selvom den ikke er den allerletteste rejsevest – med vægtlommer vejer den lige under fire kilo – er den et robust alternativ med en fornuftig vægt. Da det er en vingevest, er den samtidig nem at pakke.

Ønsker man et endnu lettere sæt, findes også Dive Rites Travel Wing, som reducerer pakkens vægt med lidt over et kilo. Den har dog en væsentligt lavere løftekapacitet – 11 kg i stedet for 20 kg – hvilket fungerer glimrende i troperne, men måske er i underkanten under skandinaviske forhold. Et alternativ kan derfor være at have en ekstra vinge, som nemt kan udskiftes afhængigt af destinationen. Dive Rite tilbyder også Voyager Wing med 16 kg løftekapacitet, som placerer sig midt imellem og kan være et godt allroundvalg.

Jeg lægger hurtigt mærke til, hvor behagelig den er at have på. Den bløde rygplade føles både stabil og komfortabel. På overfladen giver vesten masser af opdrift, og selv om jeg – usædvanligt nok – dykker med enkeltflaske, er det let at holde balancen, også når jeg fotograferer. Jeg har ingen problemer med, at 300-barsflasken trækker til siden, når jeg læner mig for at tage et billede.

Den er desuden nem at montere, og der kræves ingen adapter til enkeltflaske. Vægtlommerne, som hver rummer 4,5 kg, er lige præcis store nok til at gøre afvejningen enkel, og med tømt vest synker jeg langsomt. De sidder meget sikkert, og...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Pris på de testede produkter

TransPac XT 439 EUR

Artic Wing 419 EUR

Regulatorset XT1/XT2 med manometer og regulatortaske: 799 EUR

Køber du hele systemet fra Dive Rite, er der mulighed for...

Læs artiklen i DYK #95:





SOME images:
Opdateret klassiker

Opdateret klassiker | Dive Rites TransPac XT med Artic Wing og regulatorsættet XT1/XT2 udgør et komplet system med tydelige rødder i teknisk dykning – men med fokus på komfort og rejsevenlighed.  

, Komfort frem for alt

Komfort frem for alt | Den bløde rygplade med generøs polstring og mange justeringsmuligheder er en af TransPac XT’s største styrker og gør den usædvanligt komfortabel – også på længere dyk.

, Balance i fokus

Balance i fokus | Artic Wing er konstrueret til at samle opdriften omkring flasken. Resultatet er et mere strømlinet system med god balance både på overfladen og under dykket.

, Vægten på plads

Vægten på plads | Vægtlommerne sidder sikkert og kan monteres både vandret og lodret. De fås desuden i tre forskellige størrelser, så de kan tilpasses både udstyr og dykning.

Læs også