DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Udstyr  Utrustning
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?

Test af Big Blue

Hvilken dykkerlygte skal du vælge?

Tekst og foto: Stefan Beskow

De fleste dykkere vil før eller siden købe en dykkerlygte. Bor du i Skandinavien er en lygte uvurderligt på næsten alle dyk du laver, for det bliver ret hurtigt mørkt når du kommer lidt dybere. Det bliver også meget mere interessant at dykke, når du kan bruge din lygte til at lyse op i sprækker og hulrum under dykket.
Men hvilken lygte skal du vælge? Hvor stærkt lys er der brug for? Som så meget andet afhænger det selvfølgelig af, hvilken type dykning du har tænkt dig at lave. Erfarne dykkere har ofte flere typer lygter, der egner sig til forskellige formål.

D e to lygter jeg her har prøvet, er Bigblue Al 1300 NP og storebroderen Bigblue TL 3500 P. Begge er "almindelige dykkerlygter". De er derfor ikke beregnet til fotografering eller som fokuslys ved videooptagelse. Det betyder, at de har en smallere lyskegle, der også "skærer" gennem vandet, og man ser faktisk længere, især hvis sigtbarheden er dårlig, sammenlignet med en lygte med større spredning på lyskeglen.

Jeg har testet to af lygteproducenten BigBlues mest populære modeller for at se, hvad de dur til, og måske kan denne artikel hjælpe dig lidt på vej i din søgen efter det du har brug for.

Bigblue Al 1300 NP
Lysstyrke 1.300 lumen (1 LED)
Maksimal dybde 100 meter
10 graders lyskegle
4 strømtilstande
Brændetid:
2 timer på styrke 4 (1.300 lumen)
5 timer på styrke 3 (650 lumen)
10 timer på styrke 2 (325 lumen)
20 timer på styrke 1 (130 lumen)
Vægt med batteri 168 gram

Bigblue TL 3500 P
Lysstyrke 3.500 lumen (3 LED'er)
Maksimal dybde 100 meter
10 grader lyskegle
4 strømtilstande
Brændetid:
1,5 time på styrke 4, (3.500 lumen)
3 timer på styrke 3 (1 7500 lumen)
6 timer på styrke 2 (875 lumen)
15 timer på styrke 1 (350 lumen)
Vægt med batteri 447 gram

Som du kan se på lygternes specifikationer, er funktionerne ens, så det er frem for alt lysstyrken, der adskiller dem. Af andre funktioner, som de to lygter har, kan nævnes:

  • Lysindikator for batterikapacitet, der vises med forskellige farver, blå, grøn, rød og blinkende rød ved meget lav batterikapacitet.
  • SOS signal, når du holder lysknappen nede i mere end 3 sekunder.
  • Skift mellem lysstyrkerne sker med lysknappen. Hvert tryk ændrer lysstyrken et hak ned.
  • Fabrikeret i aluminium.
  • Genopladelige batterier medfølger.

Begge lygter fås i flere forskellige designs, der adskiller sig lidt i forhold til, hvor bred lyskeglen er, og hvor lysstyringen er placeret.
Jeg har lavet flere dyk med begge lygter og her er mine tanker omkring dem.

I vandet med Al 1300 NP.
Når det kommer til Al 1300 NP, er det første, der slår mig, hvor lille den er. lygten passer nemt i vesten eller benlommen på tørdragten. Vægten gør den rigtig god at rejse med, og hvis destinationen involverer dykning i klart vand, vil den fungerer glimrende for de fleste dykkere som lygte til natdykning. Faktisk ville den sagtens kunne fungere godt som natdykkerlygte også i Skandinavien. Hvis du er involveret i teknisk dykning, vrag, huler og miner, er den rigtig god som reservelygte, hvis den primære lygte af en eller anden grund giver op.

I vandet med TL 3500 P
Det er helt tydeligt, at denne lygte er tænkt som den primære lyskilde, og giver et ordentligt lys. Hvis du ikke har meget høje krav til stærkt lys under vandet, vil denne lygte tilfredsstille dine behov,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #70:





SOME images:
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?, Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
, Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
, Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?
Test af Big Blue – Hvilken dykkerlygte skal du vælge?

Læs også