DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

18. dec 2018

Dykkercenter lukker: ”Nu dykker jeg ned i nye eventyr”

Ben Bos
Ben Bos har i 11 år solgt dykkerudstyr fra sin butik på Christiansmindevej. Nu lukker han butikken for at koncentrere sig om at undervise i dykning.
N.O.W. Dive Dykkercenter i Skanderborg lukker – ejeren vil koncentrere sig om undervisning, coaching og rådgivning i dykningens verden.

Skanderborg I 11 år har det været muligt at købe snorkler, våddragter og ja, et hav af dykkerudstyr, når man dykkede ned i kælderen på Christiansmindevej 12 i Skanderborg. Men lørdag 22. december 2018 låser indehaveren Ben Bos døren for sidste gang.

”Det har været helt forrygende at drive et dykkercenter her i Skanderborg. Jeg har i løbet af årene skabt mig et stort netværk i både den danske og internationale dykkerverden. Det er faktisk årsagen til, at jeg vælger at lukke ned for butiksdelen af mit dykkercenter. Der er nemlig så stor efterspørgsel på undervisning, coaching og rådgivning i både Danmark og resten af Europa, at jeg har valgt at koncentrere mig om det,” siger dykkerinstruktør og indehaver af N.O.W. Dive, Ben Bos, om lukningen af sin butik.

Ben Bos, 41, er oprindelig fra Holland og havde boet i Skanderborg knap to år, da han åbnede dykkercentret. Han fik sit første dyk som 12-årig og har de seneste 20 år været professionel instruktør og uddanner også dykkerinstruktører i det meste af Europa.
På en væg i butikken hænger artikler, der blandt andet vidner om dengang han stod for sikkerheden, da fridykker Stig Åval Severinsen slog Guinness rekord under isen ved Knudsø, da han var med internationale instruktører i Kina for at kortlægge uudforskede huler for den kinesiske stat og om et samarbejde med producer Lasse Spang Olsen i flere produktioner, senest i en serie på DR om ’Jagten på havbundens hemmeligheder’.

”Når vi har vist dykkerflaget på byens kræmmermarked eller til foredrag, har mange undret sig over, hvorfor jeg af alle steder har åbnet et dykkercenter i Skanderborg. Men dykkere er vant til at køre lidt efter de gode dykkersteder, og Skanderborg er ret centralt placeret til både Lillebælt, Limfjorden, Aarhusbugten og søerne omkring Ry og Silkeborg, hvor vi primært dykker,” forklarer Ben Bos.

Foruden certificering af private personer underviser Ben Bos blandt andet elever på flere efterskoler og højskoler. Han laver workshops i overfladeredning for lokale brandmænd, hjælper i eftersøgninger og rådgiver Beredskabsstyrelsen. Både den amerikanske dykkerorganisation UTD og nordiske leverandører har vist interesse i at få den lokale dykkerguru til at agere ambassadør og konsulent i det europæiske dykkermarked.

”Jeg har kunder fra hele landet både i min butik og webshop, som nok lige skal vænne sig til, at jeg ikke længere sælger udstyr. Jeg har nydt livet i butikken – dykning er en livsstil, hvor kunderne nemt bliver mine gode venner. Jeg er vild med udstyr og en nørd, hvad det angår, men min drivkraft ligger i at undervise. Så jeg glæder jeg mig til at fokusere på den del af dykningen fremover,” siger Ben Bos, der lover kunderne en slutspurt af et ophørsudsalg i dagene op til jul fra onsdag 19. december. Hjemmesiden www.nowdive.dk forbliver dog åben med informationer om dykning og dykkerundervisning.

Billedtekst: Ben Bos har i 11 år solgt dykkerudstyr fra sin butik på Christiansmindevej. Nu lukker han butikken for at koncentrere sig om at undervise i dykning.
 

Øvrige nyheder
  • Flere danskere rejser til Dansk Vestindien
10. jan 2013

Flere danskere rejser til Dansk Vestindien

Rekordmange danskere rejser til de tidligere dansk vestindiske øer, St. Croix, St. John...
  • Hundredevis af bidrag til fotokonkurrencen
8. jan 2013

Hundredevis af bidrag til fotokonkurrencen

Der har været overvældende interesse for at deltage i DYKs store fotokonkurrence, der...
  • Foredragsprogram Copenhagen Diveshow
7. jan 2013

Foredragsprogram Copenhagen Diveshow

Ud over inspiration til din næste dykkerrejse, dit næste kursusforløb eller det udstyr,...
  • Kursus i Dykkermedicin får hård kritik fra Danske Regioner
4. jan 2013

Kursus i Dykkermedicin får hård kritik fra Danske Regioner

I maj måned rejser et hold praktiserende læger til Malta for at lære om dykkermedicin og...
  • Fiskere vil skyde sæler
3. jan 2013

Fiskere vil skyde sæler

Op mod 70 % af de torsk og laks der går i fiskegarnet, bliver spist af sælerne. Det er...
  • Man vs. Shark
2. jan 2013

Fisker vs. jagende stor hvid haj

Fantastiske foto af en stor hvid haj, der spiser en mindre hvid fanget haj, er blevet et...
1. jan 2013

Du kan stadig nå det

Fristen for indlevering af billeder til DYKs fotokonkurrence, der bliver afgjort i...
  • Dansk zoolog følger adoption af rethvalunge
30. dec 2012

Dansk zoolog følger adoption af rethvalunge

En rethvalmor har adopteret en forældreløs unge i Sydafrika over juledagene. Det er helt...
  • Whites Fusion One
29. dec 2012

Økonomimodel - Whites Fusion One

Den canadiske tørdragtsproducent Whites har altid gået sine egne veje, og selv om...
  • Nikon1 J2 med undervandshus WP-N1
28. dec 2012

Kompaktsystem

Forgængeren blev det bedst sælgende i Europa i sin klasse. Denne succes følger Nikon nu...
  • Omega Seamaster Planet Ocean
22. dec 2012

Ocean, Planet Ocean

Omega Seamaster Planet Ocean
  • Skadede koraller har mindre sex
21. dec 2012

Skadede koraller har mindre sex

Forskere fra University of Buffalo, New York, har konstateret, at korallers vævskader...
  • En svensk sportsdykker har fundet vraget af en Sovjetisk ubåd
20. dec 2012

En svensk sportsdykker har fundet vraget af en Sovjetisk ubåd

Ubåden er fra 1941 og er fundet i Østersøen nær et torpedoformet objekt, kun 80 kilometer...
  • Pas på torskeormen
19. dec 2012

Pas på torskeormen

For mange er nytårstorsken en tradition, men nu advarer Dans Fiskeimmunulogisk...
  • Fourth Element Rash Guard
18. dec 2012

Smooth - Fourth Element Rash Guard

En rash guard har mange funktioner. Den beskytter både mod solen og mod skrammer og...
  • Nyt forskningsanlæg skal redde ålen
17. dec 2012

Nyt forskningsanlæg skal redde ålen

Ålen er lige så truet som næsehornet og tigrene, derfor er der etableret et nyt...
  • Billede af fisketornado blevet viralt
16. dec 2012

Billede af fisketornado er populært på sociale medier

På det seneste er et billede, der viser en enorm tornado af fisk fra Carangidae familien...
  • Fotografit shock line
15. dec 2012

Navlestreng - Fotografit shock line

 Kun de mest modige fotografer svømmer rundt med deres hundedyre kamera uden nogen...
  • Praktiserende læger skal uddannes til at behandle dykkere
14. dec 2012

Praktiserende læger skal uddannes til at vejlede dykkere

Er du fit for diving? Det spørgsmål kan alt for få danske læger svarer på, da de i løbet...
  • 5 stjernet dykkercenter og kendisser på Island
13. dec 2012

Femstjernet dykkercenter og kendisser på Island

Island har fået et femstjernet dykkercenter, hvor verdensstjernerne rejser til for at...

Sider