DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

17. dec 2013

Kinas regering forbyder hajfinnesuppe

Der er godt nyt for hajer og naturelskere. Myndighederne i Kina har forbudt servering af hajfinnesuppe ved officielle middage, meddeler Verdensnaturfonden (WWF).

Forbuddet betyder, at danske ministre og deres udenlandske kolleger ikke kan vente at få serveret en suppe med hajfinner, når de er på besøg i embeds medfør i Kina. Forbuddet kommer ifølge en pressemeddelelse fra WWF ikke længe efter, at Hongkong har forbudt hajfinner og blåfinnet tun på officielle tallerkner.

Der er glæde i WWF over det kinesiske træk. – Over 70 millioner hajer bliver hvert år dræbt på grund af deres finner, og 95 procent af hajerne sælges og forbruges i Kina, Hongkong og Taiwan, siger Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF.

– Det er derfor virkelig positivt, at en stor nation som Kina indfører et forbud. Det er et stærkt signal til de omkringliggende lande og industrien om, at forbruget af hajfinner skal stoppes helt, siger hun.

Ifølge WWF er hajfinnesuppe en delikatesse i Kina og i andre dele af Asien. En række hoteller og restauranter har forbudt hajfinnesuppe, og den samlede efterspørgsel er faldet i de senere år.

– Vi er ikke i mål, men det er et stort skridt i den rigtige retning for at få sat en stopper for den barbariske metode, hvor hajens finner skæres af, mens den stadig er levende, hvorefter den bliver smidt døende tilbage i havet, siger Gitte Seeberg.

På den internationale liste over truede dyr, IUCN, figurerer 74 ud af i alt 468 hajarter.

Øvrige nyheder
  • Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?
27. nov 2012

Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?

Sidemount er en relativ ny dille, men princippet om at bære flaskerne i siden i stedet...
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider