Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?
Hvorfor skriver I ikke noget om sidemount i DYK? Spørgsmålet falder på en vragtur på Øresund med en blandet gruppe dykkere. Den glade dykker fortæller mig, at han netop har gennemført et PADI sidemount-kursus og – efter eget udsagn – har fået meget et bedre trim efter at have skiftet sin enkeltflaske på ryggen ud med to sidemonterede flasker. Jeg svarer, at vi skam allerede har skrevet om sidemount (se fx DYK maj/2011 eller www.dyk.dk), men at vi også arbejder på en mere tilbundsgående artikel – denne her.
Det interessante er, at dykkeren undervejs på turen har flere udstyrsproblemer end alle andre 11 dykkere på båden tilsammen. Og da jeg møder ham i vandet på vraget, kan jeg ikke lade være med at grine lidt. Hvis det ser sådan ud, når han har godt trim, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det så ud, da hans trim var ringe …
Om sidemount-dillen er kommet for at blive, eller om den på længere sigt vil vise sig bare at være en lille blip på radaren, det er det for tidligt at spå om. Jeg har altid en naturlig skepsis over for den slags ”gammel vin på nye flasker”-idéer. Især hvis de er præget af udstyrsfabrikanternes og uddannelsesorganisationernes konstante stræben efter at skabe et behov, der ikke nødvendigvis findes. Eller at løse et problem, der ikke er et problem.
På den anden side skal man ikke være for konservativ, og man skal give ”nye” idéer en fair chance. Så jeg satte mig for at undersøge sidemount-fænomenet nærmere.
Læs resten af artiklen i DYK December.