Skandinavien Skandinavien

Øygarden– Strømdykning yderst i skærgården

Med sit frygtindgydende tandsæt er stenbideren en fisk med en hel del personlighed.

Makrellen indtager sundene i store stimer om sommeren.

Marts er højsæson for nøgensnegle i sundene. Denne røde frynsesnegl (Flabbelina verrucosa) forsyner sig grådigt på hydroiderne.

Hårvarren suger sig fast til underlaget ved at forme kroppen som en sugekop. Det er en nødvendig egenskab i den stærke strøm.

Buskhovedet (Chirolphis ascanii) trives bedst skjult inde i klippesprækkerne bag koloniene af dødningehånd, men om natten kommer den frem for at jage.

Strømmen under broen i Osundet giver optimale livsbetingelser for bl.a. dødningehånd, søsole og søpindsvin.

Sandsletterne er fulde med gabende kammuslinger, som filtrerer plankton fra det næringsrige vand.

Den stærke strøm fører også gæster fra oceanerne ind i sundene. Her har en goblekoloni med indbyggere fundet vejen ind i strømmen.

Forrige Pause Næste

1 af 8

Øygarden

– Strømdykning yderst i skærgården

tekst og foto Espen Rekdal

Øygarden ligger helt yderst i den Vest-norske skærgård som en barriere mod havet. Her finder man omkring 450 mindre og større øer, der ligger parallelt med kystlinjen. Tidevandet og Golfstrømmen vasker over og mellem øerne, og med sig bringer de en uendelig flod af planktonorganismer. Det skaber grobund for et varieret og rigt dyreliv – og spændende muligheder for strømdykning.

Når man skal beskrive Øygardens dykkemuligheder for besøgende, kommer man ikke uden om, at det er strømdykningen, der adskiller området fra den form for dykning, man finder andre steder langs Norges vestkyst. Øygarden har omkring syv-otte større og mindre strømsund, og i nogle af dem når strømmen op på ti knob. Selv om ydersiden af øerne også kan prale med fantastiske tangskove og sandsletter med muslingeskaller, vil vi koncentrere os om det, som gør Øygarden til en af Norges smukkeste steder at dykke: Strømsundene og deres enorme dyrerigdom.

Gennem sundet

Sundene ændrer karakter, både når man dykker dybere og når man nærmer sig de smalleste område af sundet. Under et typisk strømdyk vil man passere over et område fra 150 meter til flere hundrede meter i løbet af meget kort tid. Strømmens styrke vil variere meget gennem hele dykket, og man er helt afhængig af en følgebåd, hvis sikkerheden skal være i top.

Normalt vil det være en god idé at gå ned i en af de beskyttede vige eller i god afstand til det sted, hvor strømmen bliver stærk. Strømmen er kraftigst i overfladen og det gælder derfor om at komme hurtigt ned i starten af dykket.

På de øverste ti meter, hvor strømmen er på sit kraftigste, dominerer store mørke tangskove. Imellem tangens stængler finder man svampe, og hist og her dødningehånd. Efterhånden som man bevæger sig dybere og dybere, forsvinder tangen så småt og dødningehånd dominerer mere og mere. På dybder fra 20-25 meter har den helt taget over og vægge, sten og bunden er overalt klædt i et tæppe af dødningehånd. Efterhånden som man bevæger sig ud af den kraftigste strøm, vil man finde gradvist mindre og mindre koraller, som efter må give efter for hvide sandsletter med muslingeskaller.

Rigt dyreliv

Strømmen forandrer undervandslandskabets karakter, men de forandrer også sammensætningen og forekomsterne af de dyr, man finder i strømmen. I tangskoven kan man finde et mylder af nøgensnegle og forskellige krebsdyr. Ser man efter på tangbladene, finder man kolonier af mosdyr, anemoner og søpunge, som alle udgør et spisekammer fornøgensneglene, der findes overalt, hvor strømmen ikke er alt for stærk. Over tangskoven svømmer stimer af sej og sommetider sild på jagt efter vandlopper, som de ustandselig plukker fra strømmen. Gopler og hydromeduser fra det åbne hav udenfor, kommer også drivende med strømmen. Nogle af dem har også små krebsdyr om bord som blinde passagerer.

Lidt dybere på væggene finder man andre nøgensnegle og havedderkopper, som ernærer sig på dødningehånd. I klippesprækkerne mellem tuerne af dødningehånd lever enkelte fisk som hornkvabbe og tangsprel.

På bunden i den stærkeste del af strømmen hersker stenbideren.

I stenbiderens rige

Om foråret kommer store mængder af stenbidere op fra dybet for at spise af de fede muslinger, som trives i sundene. Stenbideren (Anarhichas lupus)...