Et dyb vejrtræning og derefter ned langs linen, i det store grønne.
Friheden i fridykning
– noget for alle
Fridykning er at trække tage en dyb indånding og begive sig ned i vandet. At lade sig omslutte og bare være til. At udfordre sine sanser og lade roen indfinde sig. Ved at træne dette på forskellige måder i varierende vandmiljøer, kan alle udvikle sig selv og sin kærlighed til vores marine miljøer.
► Alle kan lære at fridykke. At træne og udvikle sig sammen, uanset alder – og dele oplevelser i forskellige vandmiljøer, gør det let at blive fanget af fridykning. Det er en fantastisk følelse at være en del af en aktivitet, der aktivt arbejder for, at alle skal kunne deltage, ud fra deres egne forudsætninger.
Jeg startede med fridykning for cirka 15 år siden, mest for at kunne snorkle og dykke ned og se hvad der var under overfladen. Mine børn fridykkede, og det var en hyggelig måde at omgås. Efter en klubtur til Rødehavet for halvandet år siden er jeg blevet besat af fridykning i forskellige former, både indendørs og udendørs.
Tryghed gennem træning
Forberedelse til udendørs fridykning handler i høj grad om at føle sig tryg. Sikkerheden opnås ved at forberede os, der skal dykke, med gennemgang af teori og sikkerhedsprocedurer. At kende betydningen af SLUPSA (Sted; luft; udstyr; person; sikkerhed; ansvar) giver mig en nem remse, så jeg ved, hvad jeg skal tænke på. Så nyder jeg at komme i vandet, f.eks. ved smukke, stenede Kullaberg i det nordvestlige Skåne. Der er meget at se: forskellige arter af tang, krabber, søstjerner, vandmænd og fladfisk. Strandmiljøet er fyldt med forskellige farvede skaller og sten. Naturoplevelsen bliver total, både over og under overfladen.
En anden form for udendørs dyk, som jeg har lært at sætte pris på i løbet af det seneste år, handler om at dykke dybt på én indånding. Mange mennesker forbinder fridykning med filmen "The Big Blue". I Skandinavien vil det selvfølgelig mere være Det Store Grønne, eller Sorte. Under klubbens træninger i pool øver vi først effektive neddykningsvinkler, at trykudligne i dybden og at dykke langs en line, hvilket altid gøres på bunden af sikkerhedsmæssige årsager.
Vores klub har et yndet sted til dybdedykning – et gammelt vandfyldt stenbrud i Boalt i det nordøstlige Skåne. I dag forbinder jeg stedet med vidunderlig, rolig dykning i et smukt, gammelt, ægte miljø. Langs kanten findes krebs, gamle bildæk og træer, der tidligere voksede i stenbruddet og som nu ligger under vandoverfladen. Det er en lidt spøgelsesagtig fornemmelse at svømme over trætoppene. Men åh hvor nyttigt og lærerigt det er at dykke her og øve sig på at finde indre ro og afslapning – de vigtigste egenskaber i forbindelse med fridykning. I et stenbrud bliver det koldt, mørkt og stille på cirka ti meters dybde. For mig har den letteste måde at øve dybdedykning været at trække mig langs linen ned og op igen med mine hænder, såkaldt free immersion (FIM). Tidligere syntes jeg, det var ubehageligt at dykke dybere end 7-8 meter, men en instruktør lærte mig denne teknik og opfordrede mig til at ”gå på fornemmelsen”, for at finde indre ro og afslapning. Jeg kan endda lukke øjnene – der er jo alligevel mørkt i vandet omkring mig. Nu er jeg gradvist kommet dybere og dybere, altid med fokus på min indre fornemmelse. Sikkerheden i mørket er en lanyard' – en snor mellem mit...
, 
