DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Tek i troperne – dybere og længere i varmt vand
Det er ikke alle dykkeoperationer, der kan supportere tekniske dyk. Det er ikke nok, at der er dobbeltsæt om bord – besætningen skal også være uddannet til at håndtere tekniske dykkeres behov.
Tek i troperne – dybere og længere i varmt vand
Tekniske dykkekurser under varmere himmelstrøg bliver ofte mere afslappede og der er mindre spildtid på grund af den bedre logistik.
Tek i troperne – dybere og længere i varmt vand
Planlægning, forberedelse og klargøring af tekniske dyk er lidt sjovere, når solen skinner.
Tek i troperne – dybere og længere i varmt vand
Rosalie Moller i Rødehavet er et godt eksempel på et vrag, som man får meget mere ud af, hvis man angriber det med teknisk udstyr og teknisk uddannelse.
Tek i troperne – dybere og længere i varmt vand
Tekniske dykkere har mulighed for at besøge steder, der ligger uden for almindelige dykkeres rækkevidde. The Arch under Elphinstone i Ægypten ligger 55 meter nede. Efter turen igennem buen venter en dejligt langt vægdyk – ikke den værste måde at overstå dekompressionen på.

Tek i troperne

– dybere og længere i varmt vand

Tekst og foto: Jesper kjøller
Teknisk dykning bliver mere og mere udbredt rundt omkring i verden og flere og flere destinationer har support til dykkere, der gerne går uden for grænserne for fritidsdykningen – længere og dybere. Men hvad er forskellen på rekreative dyk og tekniske dyk, og hvilke fordele er der ved at træne og dyrke teknisk dykning i varmere vande?

Min makker viser thumps up som tegn til, at det er på tide, at vi starter opstigningen og den lange dekompression. Vi har dykket 22 minutter med en gennemsnitsdybde på omkring 100 meter. Hvis vi havde foretaget vragdykket hjemme i Skandinavien i åbent vand, ville der vente to timers langtrukken dekompression med at hænge ved opstigningslinen. Kedsomheden ville kun være blevet afbrudt af vores gasskift og måske en brandmand, der drev forbi i ny og næ. Vi har stadig to timers dekompression foran os, men det vrag, vi lige har forladt, ligger ved foden af en dyb revvæg, og mens vi stiger op, er der masser at se på revet.

Halvvejs inde i dekompressionsfasen kommer vi op i den zone, hvor de rekreative dykkere normalt opholder sig i. Vi møder en flok dykkere fra en anden båd – de ryster lidt på hovedet over det syn, der møder dem. Vi dykker i tørdragt på trods af en vandtemperatur i slutningen af i tyvene. På ryggen har vi et dobbeltsæt med trimix i, i venstre side har vi to stageflasker med dekompressionsgas og mellem benene yderligere to deko-flasker. Hvis vi medregner den lille flaske med dragtgas, der også sidder i venstre side, har vi i alt syv flasker med. Dertil kommer scootere og kameraer. Det ser tungt ud, men aluminiumsflaskerne er nærmest neutrale i vandet og scooterne hjælper os med at komme fremad uden større anstrengelse.
Det bedste af det hele er, at vi har får foræret et to timers langt multileveldyk langs en revvæg i verdensklasse oveni i, at vi allerede har dykket et teknisk vragdyk i verdensklasse – joe, teknisk dykning i tropisk farvand har bestemt sine gode sider.

Rek eller tek?
Dykning er let. Hvis alt går vel. Men hvis noget går galt, skal du vide, hvad du skal gøre. Hovedparten af det, du lærer på et dykkerkursus drejer sig derfor om problemløsning. Som følge deraf kan man definere forskellen på en fritidsdykker (eller rekreativ dykker – i det følgende kaldet rek-dykker) og en teknisk dykker (i det følgende kaldet tek-dykker) på deres forskellige tilgang til problemløsning.

Rek-dykning er kendetegnet ved lav risiko. Det er en aktivitet, der efterhånden blevet tilgængeligt for alle fra tiårige børn til seniorer på efterløn. En af årsagerne til den lave risiko og den almene tilgængelighed, er de ret store begrænsninger, der sættes på den type dyk. En nyuddannet dykker har omfattende indskrænkninger i tid, dybde og dykkeforhold. En rek-dykker dykker ikke længere eller dybere, end at han eller hun til enhver tid kan gå direkte til overfladen. Og omgivelser, der hindrer direkte opstigning, er normalt bandlyst. En rek-dykker lærer, at det er vigtigt at holde sig inden for grænserne og løse problemer ved at henvende sig til sin makker, eller ved at afbryde dykket og gå op til overfladen.

En tek-dykker accepterer ikke rek-dykningens begrænsninger og overskrider dem med mere udstyr, specielle åndingsgasser og særlige procedurer. En tek-dykker bringer sig ofte i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

TEK ELLER REK?

DYBDE OG TID
Rek-dykkere begrænser normalt deres dybde til 30 meter. De skal kunne svømme til overfladen i en nødsituation og kan ikke optimere gassen og begrænse nitrogennarkose. Bundtid er begrænset til no stop-tiden samt den medbragte gasmængde.
Tek-dykkere kan optimere dykket ved flere forskellige gasser i et ubegrænset antal flasker. Det giver mulighed for langt længere dyk og større dybder.

TAG OVER HOVEDET-SITUATIONER
Rek-dykkere stikker ikke deres hoved ind under noget, der begrænser deres adgang til overfladen. Undtagelsen er begrænsede penetrationer i forbindelse med vrag, is og huler. Anbefalingen er, at man aldrig befinder sig længere end 40 meter fra overfladen inklusive penetreringen. Et dekompressionsstop er et virtuelt tag, så derfor er deko-dyk uden for repertoiret.
Tek-dykkere En af de enkleste definitioner på tek-dykning er: sikker dykning uden direkte adgang til overfladen. Det kan være i form af penetrationer i vrag, i hulesystemer eller under is. Eller det kan være dybere eller længere dykning, der medfører virtuelt loft over hovedet i form af obligatoriske dekompressionsstop.
 
GAS
Rek-dykkere anvender enten atmosfærisk luft eller nitrox med op til 40 % oxygen, men altid kun én og samme gas på hele dykket. Nitrox-dykning er altså i sig selv ikke tek-dykning. Da rek-dyk typisk ligger på 45-60 minutter, er det sjældent nødvendigt at medbringe mere end en enkelt flaske.
Tek-dykkere går ikke af vejen for at anvende adskillige gasser på samme dyk. Gasser hvor nitrogenet på dybden helt eller delvis er erstattet med helium (trimix el. heliox) modvirker nitrogennarkose og gasser med højt oxygenindhold (nitrox eller ren oxygen) under opstigningen effektiviserer dekompressionen. Det kan være fatalt at ånde den forkerte gas på det forkerte tidspunkt, så multigasdykning kræver stor disciplin.

REBREATHERE
Rek-dykkere kan anvende enkle rebreather-enheder, så længe de dykker inden for rek-grænserne. Dvs. maksimalt 40 meter og inden for no stop-grænserne. Dilluentgassen er luft eller nitrox.
Tek-dykkere kan dykke dybere og længere med hellukkede. Desuden kan de holde narkosen i skak ved at anvende trimix som diluentgas for at øge maksimumdybden.

Læs også