Frodes Logbog: Usbekistan

Jagten på luft

Gennem min ven Søren Bonde fra rejsebureauet Panorama Travel blev jeg sat i forbindelse med hans guide i Samarkand, Djasur. Han lovede at finde en fyldestation. Da beskeden kom: “Det er på plads”, satte jeg kursen mod Usbekistan.

Djasur tager imod mig i Samarkand Lufthavn, og vi kører direkte til fyldestationen. Her mødes vi af den første forhindring: Strømmen er gået. Ingen ved, hvornår den kommer igen.

Vi bliver sendt videre til fyldestation nummer to. De siger at de kan godt fylde flasken – hvis vi skaffer en adapter.

Sovjet-gevind
I Usbekistan følger man GOST-standarder (fra tiden i Sovjetunionen). Svejseflaskerne har en G3/4”-hantilslutning (udvendigt gevind), og fyldestationen har derfor en tilsvarende G3/4”-huntilslutning (indvendigt gevind).

Min dykkerflaske har DIN-tilslutning med G5/8”-gevind. Vi skal altså bruge en adapter med hangevind i begge ender: G3/4” i den ene ende og G5/8” i den anden. En sådan adapter har de ikke. Men den kan fremstilles, siger de. De rækker mig en metalstump med det rigtige G3/4”-gevind og peger os i retning af et maskinværksted.

Metaldrejebænken fra 1962
Vi finder værkstedet i en støvet sidegade. En ældre mand med hentehår står bøjet over en sovjetisk metaldrejebænk fra 1962. Jeg viser ham flasken med DIN-ventilen og metalstykket fra fyldestationen. Han nikker, spænder en metalklods fast i drejebænken og går i gang.

Jeg ser skeptisk til.

Spånerne flyver. Maskinen synger med metallisk monotoni. Flere gange stopper han for at tage præcise målinger med sin mikrometerskrue. En time senere skruer han den færdige adapter af, går hen til min dykkerflaske og ser mig direkte i øjnene, mens han drejer adapteren ind i DIN-gevindet.

For hvert drej slipper han et lille triumferende fløjt. Min tvivl bliver gjort grundigt til skamme. Den passer selvfølgelig helt perfekt.

Arbejdet har taget en time. Prisen: 25.000 usbekiske som – lidt under 13 danske kroner. Det føles næsten uvirkeligt.

Kun svejseilt
Tilbage ved fyldestation nummer to viser jeg stolt den nyfabrikerede adapter frem, men nu opstår endnu et problem. Nu skal vi ringe til hovedkontoret i Tasjkent og bede om tilladelse. Djasur ryster på hovedet og foreslår, at vi i stedet kører tilbage til fyldestation nummer ét og tjekker, om ikke strømmen er kommet tilbage. Det er den heldigvis.

Men der er en detalje: De fylder kun svejseflasker med 100 procent oxygen. Det er simpelthen ikke muligt at få fyldt dykkerflasken med atmosfærisk luft.

Det giver mig to bekymringer. Den første bekymring er fysiologisk: 100 % ilt bliver toksisk for centralnervesystemet (CNS), når partialtrykket når 1,6 ATA. Det svarer til en dybde på cirka seks meter. Overskrides denne grænse, øges risikoen for akut CNS-toksicitet betydeligt.

CNS-iltforgiftning kan opstå uden forudgående tydelige symptomer...