Hold varmen

►  Forklaringen ligger i, at vand leder varme langt bedre end luft og kan absorbere meget større mængder varme. Man siger, at vand har en høj varmekapacitet. Når kroppen nedsænkes i vand, vil den miste varmen omkring 20 gange hurtigere end i en tilsvarende lufttemperatur. Naturen stræber efter balance. Og når et koldt og et varmere materiale får kontakt (fx vand og hud), vil temperaturforskellen efterhånden udlignes. Så teknisk set bliver verdenshavene faktisk opvarmet en lille smule, når vi dykker og bader i dem. Men på grund af vandets større varmekapacitet og den store forskel i massen på en dykker og et helt hav så falder udligningen af temperaturen ud til havets fordel. Vi bliver med andre ord afkølet mere, end havet bliver opvarmet.Varmetabet fra kroppen finder sted i flere forskellige former, men de har ikke alle lige stor betydning. Den vigtigste form for varmetab er konduktion (dvs. ledning). Når huden kommer i direkte berøring med vandet, ledes varmen væk fra kroppen. En anden form for varmetab sker ved konvektion. Opvarmet vand stiger op og erstattes af koldere vand. Det fænomen kender vi også fra hjemmet. Det er fx på grund af konvektion, at der ofte ligget støv og nullermænd under radiatoren. Når den varme luft stiger til vejrs, erstattes den af koldere luft, der trækker støv med sig over gulvet.
Kroppen mister også varme ved radiation (dvs. elektromagnetisk stråling) og endelig respiration. Når vi indånder den kolde og tørre komprimerede luft, varmes den op i lungerne. Udåndingsluften er varmere end indåndingsluften, og det koster energi. Derfor mister vi faktisk varme, hver gang vi trækker vejret. Det er en af fordelene ved at dykke med en rebreather. Her er det jo vores egen fugtige og varme luft, vi indånder igen. Varmetabet – og i øvrigt også dehydreringen – er derfor langt mere begrænset end ved traditionel åben scuba. Konduktion er den type varmetab, der har størst betydning for os, når vi dykker. Derefter kommer konvektion.
Disse to effekter modvirker du ved at tage en dykkerdragt på. Og du kan oven i købet få dem til at arbejde for dig i stedet for imod dig. I din våddragt holder du på et tyndt lag vand mellem huden og dragtmaterialet. Når vandet via konduktionen bliver opvarmet, forhindrer dragten, at vandet ledes væk som følge af konvektion. Vandets store varmekapacitet kommer os til gode. For når vi først har varmet vandet op i dragten, så holder det på varmen. Derfor er det vigtigt, at din våddragt passer godt. Hvis der er store vandlommer, der skvulper i dragten, så kommer du hurtigere til at fryse. Og hvis vandet i den pumpes rundt og bliver skiftet ud med koldere, når du svømmer, er dragten for stor, og den giver ikke den fornødne beskyttelse mod hverken konduktion eller konvektion. ♦