Højdedykning

► Vi må formode, at hovedparten af de millioner af dyk, der udføres rundtomkring i verden hvert år, udføres i havet. Selvom det atmosfæriske tryk varierer lidt med vejret (eller snarere omvendt), kan vi i praksis regne med, at trykket ved havoverfladen er det samme. Og dykkertabeller og dekompressionsmodeller i dykkecomputere er konstrueret ud fra den formodning, at dykket starter og slutter ved et tryk på 1 atmosfære eller ca. 1 bar.
Trykket ved havoverfladen udgøres af vægten af jordens atmosfære. Når vi stiger op på et bjerg, falder trykket, fordi vi ikke længere har helt så meget atmosfære over hovedet som ved havoverfladen. For hver 300 meter, vi stiger op, falder trykket ca. 3 %. Det gælder i hvert fald op til omkring 3.000 meters højde. Trykket er i denne højde faldet til omtrent 0,70 bar.
De 3.000 meters højde er valgt for eksemplets skyld, men der findes søer, der ligger endnu højere. Cousteau lavede faktisk engang en dykkeekspedition til Titicacasøen i Andesbjergene, der ligger helt oppe i 3.800 meter.

Når vi laver en nedstigning i en bjergsø, så stiger trykket hurtigere end ved dyk i havet. Det betyder bl.a., at det er sværere at trykudligne. En anden sjov effekt i bjergene er, at der kan være større opdrift i neoprendragten. Gasboblerne i materialet har nemlig udvidet sig i det lavere tryk. En 5mm dragt kan således have udvidet sig til 7mm. Dragten komprimeres dog stadig ved nedstigningen, og da alle højdedyk pr. definition udføres i ferskvand, hvor opdriften er mindre end i saltvand, går det nogenlunde op i sidste ende.
Når vi dykker ned til ti meter i havet, bliver trykket fordoblet (1 atm ved overfladen, 2 atm på 10 meter). Men ved samme nedstigning i en bjergsø i 3.000 meters højde mere end fordobles trykket. (0,75 atm ved overfladen, 1,75 atm på 10 meter.)

Og hvis trykket stiger hurtigere ved nedstigningen, må det tilsvarende stige hurtigere ved opstigningen. Og her har vi det egentlige problem. Det betyder nemlig, at vi må lave langsommere opstigninger, reducere dybder og bundtider og lave længere sikkerhedsstop. I praksis kan det enten gøres ved at omregne dybden til en teoretisk dybde, eller ved at anvende en computer, der kan indstilles til højdedykning. Nogle computere laver selv denne indstilling, når de føler, at det atmosfæriske tryk er faldet. Læs manualen til din computer grundigt, så du er sikker på, hvordan den fungerer.
Skal du dykke i bjerge – fx på en sommerferie i Schweiz – bør du absolut tage et specialkursus i højdedykning, så du er forberedt på de udfordringer, som højdedykningen kan byde på.  ♦