Instruktøren på kursus

►  På en varm og skøn dansk sommerdag i 2018, fik jeg muligheden for at lave et scooterdyk med en erfaren dykkermakker. Vi var ikke de eneste, der var ved vandet den dag. Flere kajakroere og andre vandsports entusiaster var i fuld sving med at nyde dagen.

Vi planlagde et temmelig simpelt dyk. Både lavt og ukompliceret i forhold til navigation, men det viste sig, at der var rigtig dårlig sigt, hvilket gjorde, at vi for vild og så endda med fart på.

Jeg slappede heller ikke af. Det føltes ikke som om det var mig, der styrede scooteren, men tværtimod scooteren der styrede mig. Indenfor noget, der føltes som et splitsekund var jeg pludselig på vej mod overfladen. Uerfaren, som jeg var (og stadig er), havde jeg fået låst triggeren, hvilket betød, at motoren fortsatte selvom jeg fjernede fingeren fra triggeren. Jeg nåede ikke at reagere i tide og slå låsen fra før jeg brød overfladen og var centimeter fra at kollidere med en kajak. På overfladen havde jeg igen tyngdekraften med mig, og fik på en eller anden måde brugt det til at vende scooteren og komme retur mod min makker, som var fuldkommen smadret af grin nede på fem meter. Han havde ikke opdaget, at jeg havde været på overfladen, men havde i stedet set, hvordan min finne sad fast i noget reb, som havde viklet sig ind til én stor kluddermor og det så åbenbart sjovt ud. Scooteren stod nu stille og mens jeg fik styr på vejrtrækningen, fik min makker løsnet rebet fra min finne.

Derefter havde jeg ikke lyst til at cruise mere på scooteren. Men inden vi kunne ende dykket, måtte vi svømme den relativt lange tur tilbage. Jeg så ikke frem til at komme ud af vandet; jeg var vildt flov over dét, der lige var sket og på overfladen ventede der os i øvrigt også nogle verbale øretæver fra de kajakroere, der havde fået sig lidt af et chok. Det var bare ikke særlig sjovt, men alligevel er det en historie, der er blevet genfortalt mange gange. For den er et virkelig godt eksempel på, hvor lidt, der skal til før noget kan gå galt. Historien skal dog ikke bruges til skræk og advarsel heller, for det værste var nok, at jeg gik hurtigt til overfladen, men heldigvis kun fra få meters dybde. Men dét, at vi overhovedet befandt os under forhold, mine evner ikke rakte til, er nok den vigtigste lektie her. Dét, at man ikke ved, hvor ens begrænsninger er, fordi man ikke har sat sig ind i sig, hvad der kan være af nye tiltag og udfordringer, når man introducerer et nyt stykke udstyr.

DPV kursus
De, der kender mig vil vide, at jeg nyder fortsat at tage kurser, selvom jeg også selv uddanner dykkere. Indimellem er det godt atter at være elev og at blive klogere på miljøer og teknikker, der ligger udenfor det, jeg selv kan undervise i. Efter at have mødt Lovisa Lundin i Smögen Dyk & Upplevelse i Sverige, besluttede jeg at prøve kræfter med kurset dér. Lovisa har været med til at udvikle SSIs DPV kursus til rekreativ dykning. Da vi gik i dialog om mit ønske anbefalede Lovisa...