DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage

Klar, Parat, Fyr!

– Aqaba lancerer militært museum under vandet

Tekst: Dom Lee Zaax

I november 2017 sendte vi live fra sænkningen af militærflyet Hercules C-130. Der blev afholdt en større ceremoni arrangeret af Aqaba Special Economic Zone Authority (ASEZA) med deltagelse af internationale medier og besøgende for flyet, der nu hviler på bunden tæt ved den velkendte kampvogn ved South Beach i Aqaba. Denne velorganiserede begivenhed tiltrak sig opmærksomhed fra dykkersamfundet verden over og fik foralvor sat Aqaba på verdens dykkerkort. I dag tjener vraget som et kunstigt rev. Det blomstrer af liv og er blevet en populær attraktion i uparken.

Det ser ud til, at Aqaba har fået smag for at sænke alverdens ting, og for nylig har vores undervandsjournalist Dom Lee Zaax været vidne til endnu et initiativ, der sigter mod at popularisere dykningen på netop denne feriedestination.

Aqabas Undervandsmilitærmuseum åbnede d. 24. juli for dykkere og snorklere, der nu kan udforske militærmaskiner placeret, langs korallrevet, i en opstilling, der imiterer en taktisk krigsformation. Kampvogne, kamphelikopter, en mandskabsvogn, antiluftskyts, pansret ambulance og en militærkran... Du vil måske forvente at se den slags på en militærbase, men ikke at dykke rundt imellem dem på et dykkested i Rødehavet. De lokale myndigheder, dykkercentre og hæren brugte adskillige dage på at sænke adskillige krigsmaskiner ud for kysten ved dykkerbyen Aqaba. Verdens første militære undervandsmuseum, udstiller ikke mindre end 19 fascinerende krigsrelikvier.

19 militærvrag
Ifølge ASEZA brugte man 30 dage på scanning, fotografering og planlægning inden den syv dages lange operation med at sænke de 19 militære genstande kunne gå i gang. Samtidig har det været vigtigt at sikre, at hele processen ikke påvirker det omgivende økosystem i havet. Otte objekter er placeret på 15-20 meters dybde, og de sidste elleve finder man på 20-28 meters dybde. Det er muligt at opleve Aqabas Undervandsmilitærmuseum på tre forskellige måder. Du kan snorkle, tage turen i glasbundsbåd eller dykke ned midt i “krigszonen”.
Det er planen, at museet løbende skal gøres større i takt med at nyt militærmateriel nedsænkes i området.

En ny type museum
Museet ønsker at demonstrere en ny type oplevelse med vægt på samspillet mellem sport, miljø og museumsgenstande. ASEZA forsikrer, at de har haft fuld opmærksomhed på at mindske miljøpåvirkningerne så meget som muligt og at alle foranstaltninger for at sikre beskyttelsen a livet under havet er på plads. Før sænkningen blev alle farlige materialer fjernet for at overholde bedst mulig miljøpraksis. Museets placering fremmer samtidig gendannelsen af de naturlige rev i området, da det aflaster presset fra dem ved at trække besøgende væk til et alternativt sted. Aqabas Undervandsmilitærmuseum er et resultat af et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor. ASEZA var ansvarlig for planlægning, forberedelse og sænkning, mens Aqabas Havn stod for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Sænkningen af de militære vrag i Aqababugten.
Sænkningen af de militære vrag i Aqababugten.
Læs artiklen i DYK #46:





SOME images:
, , ,

Læs også