DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #61 Årøsund – Sydøstjylland
Kystleksikon #61 Årøsund – Sydøstjylland
Kystleksikon #61 Årøsund – Sydøstjylland
Kystleksikon #61 Årøsund – Sydøstjylland

Kystleksikon #61

Tekst og foto Ulrik Westphal
Årøsund – Sydøstjylland

Årøsund er både navnet på en by samt på det smalle farvand, der adskiller Jylland fra øen Årø i det sydlige Lillebælt.
Dykningen ved Årøsund overrasker de fleste, første gang de dykker her. Der er muslinger så langt øjet rækker, og ofte er der god sigt. Den svagt skrånende hårde bund er stærkt muslingebegroet og derfor medvirkende til, at den førnævnte gode sigt ikke er usædvanlig.
Den muslingebestrøede bund kan dog synes noget ensformig, men byder ved nærmere eftersyn på masser af variation.
Når man dykker her, er det oftest lige ud og lige hjem. Men stedet kan også dykkes på andre måder. Der kan fx sagtens navigeres i trekanter eller firkanter.
Tager man turen direkte ud fra kysten, vil man dog hurtigt opdage, at man får dybde på. Dette faktum gør også området til et godt sted at afholde kursusdyk.
I renden er der ofte strøm og der er således også stor vandudskiftning, hvilket betyder, at antallet af forskellige dyr og planter er højere her end andre steder i området. Selv om der kan være strøm her, er det ikke umuligt at opleve farvandet strømfrit. Bevoksningen ændrer delvist karakter jo tættere man kommer på bunden og her er der også større sten. Men på et almindeligt stranddyk kommer man sjældent ned på mere end 14-15 meter.
Årøsund er en god torskelokalitet. Det er meget sjældent, at man ikke møder et par torsk her. De trives i det smalle farvand og har oftest en pæn størrelse.
Mens man står og samler sit grej, kan man nyde udsigten til øen Årø eller se på Årøsund Batteri, som er en kanonstilling, der blev bygget af tyskerne under første verdenskrig. På det tidspunkt hørte området her til Nordtyskland og stedet var af strategisk betydning for tyskerne. Så efter dykket kan man få sin historiske viden opdateret. Syd for byen ligger der en meget stor campingplads med bådrampe, som giver tilrejsende dykkere mulighed for at dykke i det sydlige Lillebælt et par dage.
Dykningen ved Årøsund byder på mere variation end et gennemsnitligt stranddyk de fleste andre steder i det sønderjyske og i Lillebælt gemmer der sig også et par vrag.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også