DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Martina – Vragleksikon #36
1 af 1

Martina

Vragleksikon #36

Område Sydlige Kattegat

I denne tid med alverdens elektronisk udstyr til navigation, overvågning og alarmer til både det ene og det andet, skulle man mene, at vragdykningens fremtid kun kommer til at eksistere i kraft af dyre eftersøgninger med hi-tech isenkram. Man kunne forledes til at tro, at skibsforlis hører fortiden til. Men en gang imellem sker der uheld, selv med den elektroniske Big Brother slået til, og et nyt vrag er resultatet.

Uanset hvor meget elektronik, der findes i skibene i dag, kan man nemlig ikke 100% forudse resultatet af de to mest uberegnelige faktorer: vejret og mennesket.

I 1968 byggede man et fragtskib på Båtservice Verft, Mandal i Norge. Det var 55 m langt, 9,3 m bredt, og på 395 bruttoregistertons. Det fik navnet Jytte Dania.

På et tidspunkt mellem 1983 og 1988 blev skibet solgt til Albert E. Boye & Co, Marstal og navnet blev ændret til Julie A.

1990 blev fragtskibet ændret til kemikalietankskib og udflaget til Liberia. Man ønskede dog stadig et dansk selskab til at varetage den daglige drift af skibet. Dette blev klaret af BR Marine Consult A/S i København. Ved samme lejlighed skiftede skibet navn og kom til at hedde Martina.

Den 28. marts 2000 var Martina på vej fra Sarpsborg i Norge med en last på 600 tons saltsyre. Planen var ankomst til København om eftermiddagen. Vejrforholdene var imidlertid vanskelige med tyk tåge og voldsomt snefald. Myndighederne vurderede en maksimal sigtbarhed på 300 meter.

Ombord på det modgående fartøj Werder Bremen, et 6300 ton containerskib, holdt man øje med Martina på radaren. Man havde lagt en kurs, så de to skibe ville passerer hinanden styrbord mod styrbord, med rigeligt plads for begge parter. Pludselig begyndte Martina dog en uventet drejning til styrbord og man begyndte at frygte en fatal kurs, da hun dukkede frem fra tågerne.

Werder Bremen forsøgte at undvige. Men et containerskib på 6.300 tons har en vis reaktionstid. Derfor endte det med, at hun pløjede ind i Martina lige foran broen og klippede hende rent over. Klokken 10.10 udsendte kaptajnen på Werder Bremen ”Mayday, Mayday” og satte en redningsbåd i vandet. Udover denne handling foretog besætningen på Werder Bremen intet aktivt for at hjælpe i ulykken.

Det Svenske marineskib M/S Osthammar deltog i en øvelse i nærheden og var først på ulykkesstedet. De fiskede to sømænd op af det fire grader kolde vand. På det tidspunkt havde de været i vandet i 20 minutter og ville næppe have overlevet meget længere. Den ene var kokken, der var ved at lave mad, da han mærkede skibet drejede mod højre. Så skete kollisionen og vandet fossede ind af siden. Han løb op af skibet, men det hældte allerede kraftigt, og han sprang overbord uden at have tid til at iføre sig en redningsvest. I vandet fandt han dog en redningskrans, som han klamrede sig til.

Den anden overlevende var en matros, der havde dækstjeneste. Derfor nåede han også at springe...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også