DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Prøv den!

– Tilpasning af BCD

Forkert tilpasset udstyr er i bedste fald et irritationsmoment, og i værste fald kan det udgøre en sikkerhedsrisiko. Uanset om du skal købe eller leje en BCD kan du have brug for nogle retningslinier, der hjælper dig med at finde den rigtige størrelse og model.

Det første spørgsmål, du bør stille dig før købet af en BCD er: Hvilke behov skal den opfylde? Skal du primært dykke i tropiske vande i en 3 mm shorty, har du ikke brug for den største løftekapacitet. Men skal du dykke i skandinaviske farvande med dobbelte stålflasker og tørdragt, er det en anden sag. Da kan dit behov for liftkapacitet nemt være det dobbelte. Først når du har taget stilling til dette problem og besluttet dig for hvad dit behov er, kan du gå ned i din lokale udstyrsbutik og prøve de forskellige modeller.
Der er tre ting, der er vigtige ved en BCD: Pasform, pasform og pasform... Den skal altså passe godt. En god metode til at vurdere størrelsen og dermed pasformen, er at tage BCD’en på kun iført en T-shirt. Spænd allerførst mavebæltet, luk dernæst bryststroppen og stram de to skulderstropper godt til. Hvis ikke du kan stramme mavebælte, skulder- og bryststrop væsentligt, er BCD’en for lille. Sådan en vest giver dig ingen mulighed for – selv ved at løsne bæltet – at anvende den sammen med en tyk våddragt eller en tørdragt.
Omvendt skal du være opmærksom på, at hvis mavebæltet, skulder- og bryststropper er helt spændt til, og der stadig er en håndsbreddes plads på rygsiden, så er BCD’en for stor. Den vil ikke kunne holde flasken på plads på ryggen, men vil have en tendens  til at flasken ”falder” ned til en af siderne og give en elendig balance i vandet.
Når du har afprøvet dette, kommer næste skridt. Bryststroppen afgør den præcise placering af skulderstropperne. Ligesom på en rygsæk bør skulderstropperne kun bue en lille smule indad mod brystkassen, ellers er de for lange. Kan de ikke justeres kortere, passer modellen ikke til din bygning.
Behold BCD’en på i et længere stykke tid, og vurder i fred og ro hvor bekvemt den sidder. Dette tidsrum er en udmærket lejlighed til at udspørge ekspedienten om særlige egenskaber som integreret bly, D-ringe, inflatorsystem, dumpventiler med videre.
Når BCD’en sidder godt og ikke strammer, kommer vi til det sidste punkt: Bed ekspedienten om at få lov til at prøve dine udvalgte BCD’er med en flaske påmonteret. Derved kan du opleve forskellene i BCD’ernes polstring og komfort. Læg mærke til om den klemmer, når du lukker luft ind og ud. Moderne og avancerede BCD-design har som regel løst problemet ved at tilstræbe at luften kommer ind i blærer, der udvider sig udad, således at dykkerens vejrtrækning ikke bliver hæmmet. Begynder BCD’en at trykke på din brytskasse, når den er fyldt, kan den senere hen give dig problemer.
Det optimale er naturligvis at prøve at dykke rigtigt med BCD’en før du beslutter dig. Måske kan du få lov at låne en udlejningsmodel i butikken, du kan prøvedykke? Ellers kender du måske en dykker, der har en, du kan låne.
En ting bør du dog altid have i baghovedet. Den universelle BCD findes simpelthen ikke. Enhver BCD kan kun udfylde èn særlig rolle, men kan den rent faktisk opfylde dit specielle behov, så spiller prisen måske en...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også