DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Sharmerende Sharm el Sheikh

Tekst: Jesper Kjøller Foto: Johnny Christensen & Jesper Kjøller

Sharm el Sheikh på Sinais sydspids er blevet et populært rejsemål for europæiske dykkerturister. Men selvom stedet har fået ry for at være noget overdykket og overrendt, er det absolut stadig et besøg værd. Vi har genopdaget Sharm og giver dig de tips, du behøver for at få mest muligt ud af din rejse.

For snart 10 år siden skulle jeg og min gode ven og dykkermakker på vores første tropiske dykkerferie. Vi blev af et rejsebureau anbefalet at tage til noget det hed Sharm el Sheikh. Sharm el hvadfornået? Jeg havde aldrig hørt om stedet. Vi kiggede i et atlas og kunne se, at den lille tidligere fiskerby lå næsten på sydspidsen af Sinaihalvøen. Det så spændende ud og vi sprang til med det samme. Det var oven i købet billigt. På den tid, kort efter golfkrigen, var rejselysten til Mellemøsten ikke ligefrem på sit højeste. Og Sharm var en ny destination, der vel nærmest var på plakaten som et forsøg.
Vi havde en fantastisk tur og blev ubehjælpsomt forelskede i den livsstil, der er forbundet med dykkerrejser i Rødehavet.
Siden da, har jeg været i Sharm mange gange. Året efter den første tur hang jeg ud dernede hele sommeren som dykkerbums og arbejdede lidt som Divemaster. Og jeg har også været der som guide og instruktør for et hold danske dykkere fra et hjemligt dykkercenter. Men de sidste 5-6 år har det mest været det sydlige Rødehav, der har trukket.
Så det var med spændt forventning, at jeg nu skulle tilbage til ’mit’ Sharm. Var det helt ødelagt af turister – både over og under vandet? Var tivoliseringen så fremskredet, at Na’ama Bay helt havde mistet sit særpræg? Var alle koraller sparket i stykker af ubetænksomme italienere? Ville jeg blive skuffet og trist? Eller er Sharm stadig et besøg værd?
effektivt En af fordelene ved Sharm el Sheikh er, at det er så hurtigt at komme herned. Direkte fly fra Kastrup via Luxor og seks timer senere er du på dit hotel – uden jetlag. Har du kun en uge, gælder det jo om at nå noget. Og når du flyver øst eller vest, kan det tage flere dage før du er dig selv igen. Samtidig er lufthavnen i Sharm så tæt på de fleste hoteller, at der heller ikke bliver spildt meget tid på transport og venten.
Meningen med vores rejse var bl.a. at afprøve kombinationen af dayboat dykning og liveaboard på samme uge. Vi havde derfor booket tre dage med overnatning på hotel og dykning om dagen, efterfulgt af tre dages liveaboard.
Kombinationen er helt perfekt, fordi man når at udnytte fordelene med begge ferieformer. Dayboat har det plus, at man når at akklimatisere sig og nyde den større komfort, der er på land. Men efter et par dage, har man måske lyst til at komme længere væk, og man er ved at falde ind i rytmen, og er klar til den mere intensive dykning som en liveaboard byder på.

Luksus
De fleste af hotellerne i Na’ama Bay er ret overdådige. Overkapaciteten i området gør priserne så lave, at man for meget få penge bliver indkvarteret på hoteller i en klasse, der normalt ligger helt uden for den gennemsnitlige dykkerturists rækkevidde. I Sharm er det næsten standard med gigantiske swimmingpools, talløse gartnere, der kultiverer områdets udendørsarealer, overdådige morgenmadsbuffeter og værelser, hvor næsten alt virker. Men også kun næsten alt – det er jo trods alt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også