DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Sipalay & Dauin – Negros dykkeperler
Det var fantastiskt, at familiens første dyk var et såkaldt genopfriskningsdyk på enkle dykkersteder med Easy Divings kompetente dykkerteam.

Sipalay & Dauin

– Negros dykkeperler

Tekst & Foto: Magnus Lundgren

Hele familien var virkelig klar til en tiltrængt ferie, og det første, vi ser, da vi venter på bagagen i Bacolod lufthavn, er et farverigt skilt med teksten; "It’s more fun in the Philippines". Hele min "dykke-rustne" familie er enige. Det er præcis, sådan vi tænkte, da vi besluttede at rejse til to af øen Negros dykkeperler - Sipalay og Dauin. Det er tid til familieferie med dykning på skemaet. Læs med her, hvor vi fortæller om vores oplevelser!

►  Der altid været en forkærlighed for Sydøstasien i vores familie. Der findes en ukompliceret tilværelse der, i en bungalow tæt på en forførende strand med det forfriskende hav, kun et stenkast fra verandaen. Så vi rejste øst fra København, og rigtigt mange timer senere ankom fire trætte rejsende med rystende ben til Sipalay midt om natten.

Vores fokus var på en familieferie krydret med varierende doser dykning afhængigt af den enkelte i familien. Derfor udvalgte vi omhyggeligt to steder, hvor lettilgængelig dykning og afslapning kunne doseres frit for hver af os. I vores familie er jeg dykkernørden og den professionelle fotograf, Sanna (min kone) er tidligere dykkerinstruktør, der nu dykker yderst sporadisk, og mine teenage-døtre, Tove og Signe, tog deres grunduddannelse for tre år siden og har ikke dykket siden da.

Dagen gryr i Sipalay
Nattens mørke forsvinder, da morgensolen står op, og et tropisk paradis åbnersig lige foran os. Vi går ned til Sipalays skinnende hvide strand, der omkranser den lille bugt, og nyder vores første måltid på stedet. Solen er nu allerede højt på himlen, og havet ligger spejlblank og indbydende og kalder på os for en forfriskende dukkert. Nu er vi virkelig ankommet.

Vi bookede Katharina, dykkerinstruktør hos Easy Diving, til et såkaldt "genopfriskningsdyk" allerede den første eftermiddag. Begge mine døtre mente, at det var en absolut nødvendighed. Hele formiddagen brugte vi på at ordne dykkerudstyr nede ved dykkercentret. Hvordan er det nu det er? "Regulatoren skal sidde den anden vej", rettede jeg, og alle grinede og tænkte, at det virkelig havde været et stykke tid siden sidst. Det føles godt at have tid til at blive fortrolig med udstyret igen, justere bly, teste bcd’ens inflator og forberede dykkermasker og andet udstyr. Jeg laver en demonstration, hvor alle har deres dykkercomputer fremme, og vi tjekker, hvad skærmene viser, indstiller computerne til at dykke med luft og korrigerer dato og tid. Nu er vi klar.

Rusten slipper hurtigt
Vores lille dykkebåd ankrer op ved Disneyland, et roligt dykkested kun få minutter fra dykkercentrets strand. Spændingen begynder at aftage, da vi glider ned i det klare 28-graders tropiske hav. Nedstigningslinen fører os ned til en stor sandbanke på fem meters dybde. Signe og Sanna tager sig god tid til at dykke ned, så deres ører kan trykudligne. Dykkerinstruktøren Katharina laver dykkeøvelser med Tove og Signe. Det inkluderer masketømning, genfinde og tømning af regulatoren samt finjustering af opdrift for at finde den rigtige "åh, ja" følelse. Alle færdigheder vender hurtigt tilbage.

Efter øvelserne på sandet begiver vi os ud på en lang svømmetur langs det glitrende koralrev. Solens stråler finder vej ned til os, og vi dykker på ti meters dybde det meste af tiden. To tiarmede blæksprutter svæver ved siden af en stor hjernekoral, og vi justerer alle vores opdrift for at kunne se disse smukke væsener...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Fakta – Sipalay & Dauin

Land Filippinerne
Ørige 7.641 øer
Befolkning 94 millioner
Hovedstad Manila...

Læs artiklen i DYK #78:





SOME images:
Sipalay & Dauin – Negros dykkeperler, Sipalay & Dauin – Negros dykkeperler
Det var fantastiskt, at familiens første dyk var et såkaldt genopfriskningsdyk på enkle dykkersteder med Easy Divings kompetente dykkerteam.
, Sipalay & Dauin – Negros dykkeperler
Stranden i Sipalay er et dejligt og fredeligt sted, som kun besøges af nogle få turister og lokale fiskere.
, Sipalay & Dauin – Negros dykkeperler
En spektakulær koralkutling, Phyllogobius platycephalops, som ligger helt stille på det blad-lignende svampedyr, der udgør baggrunden på billedet. Den kaldes "Slender spongegoby" på engelsk.

Læs også