En suppeskildpadde (green turtle) hviler sig på Tubbataha-revet i Filippinerne. Foto: Bo Mancao
Skildpaddeskolen, del 2
Havskildpaddernes kost og logi
Sammen med biolog, dykker, natur-nørd, foredragsholder og formidler Anders Kofoed, fortsætter vi vores fælles kærlighedserklæring til havskildpadder med artikel-serien Skildpaddeskolen, hvor vi i denne omgang skal se lidt mere på kost og logi. Hvad spiser de og hvor kan man være heldig at møde dem på et dyk. Vi giver ordet til Anders...
► Havskildpadder lever i havet, så meget er sikkert, men hvor og hvorfor? Og hvordan kan det være, at der findes forskellige havskildpadder på de samme steder? Konkurrerer de ikke? Nej på snedig vis har de sørget for ikke at overlappe alt for meget. Lad os tage et kig på skildpaddernes kost og logi.
Der findes som bekendt syv arter af havskildpadder, og de kommer vidt omkring. De findes i alle oceaner bare vandet er varmt nok, men ikke alle findes over det hele. Den mest udbredte er suppeskildpadden (green turtle), så lad os lægge ud med den.
Grønt er godt
Suppeskildpadden (Cheloniamydas) findes overalt hvor temperaturen er til det. Fra Indisk Ocean til Nordatlanten og helt ind i Middelhavet. Men den vil helst være hvor der er ålegræs eller i det mindste havsvampe. Den har nemlig en stærk vegetarisk side, dog ikke mere end at fisk, vandmænd og krebsdyr også ryger ned. Det er netop den vegetabilske levevis, der har givet den navnet Green turtle på engelsk. Den æder så meget ålegræs at dens fedt er grønt.
Hård kost
Den uægte karette (Carettacaretta), lever strengt taget samme steder som suppeskildpadden. Så for at undgå at de æder hinandens mad, har den specialiseret sig i hårde fødevarer. Søpindsvin, krabber, muslinger kan den knække og knase. Den foretrækker derfor stenrev og koraller, for her er der en god buffet. Men som de andre skildpadder holder den også af fisk og vandmand. Det er de stærke kæber, der har givet den det store kraftige hoved, og det engelske navn loggerhead turtle. Den holder af at sove på sandbunden, så der finder du den ofte.
Et nippende næb
Karetteskildpadden (Eretmochelysimbricata) sniger sig kun sjældent ind i Middelhavet, men ellers overlapper den med suppeskildpadden og den uægte karette. Derfor har den specialiseret sig i det svært tilgængelige. Det slanke næb, som ligner en rovfugls kan nippe og snuppe havsvampe og søanemoner, der gemmer sig i koralrevets sprækker. Næbbet har inspireret til det engelske navn – hawksbill turtle. Den er ikke en nøddeknækker, som den uægte karette og heller ikke en decideret planteæder, men den er heller ikke kræsen. Mange af de havsvampe den æder er voldsomt giftige. Når den ikke æder, hviler den sig ofte i undersøiske huler, eller i koralrevet.
Farligt fødevalg
Læderskildpadden (Dermochelyscoriacea) skiller sig som altid ud. Den kan svømme længere mod nord end de andre. Den kan endda til en vis grad kontrollere sin kropstemperatur, på trods af at den er et krybdyr. Den er altid på farten efter vandmænd, og jo væmmeligere jo bedre. Den går især efter den dødeligt giftige og brændende portugisiske orlogsmand. Prøv det ikke selv derhjemme. Udbredelsen er stor og den kan findes næsten helt op til danske breddegrader.
Hvirvelløs kost
Ridleyerne slår vi sammen. De ligner hinanden, men de lever lidt forskelligt. Olivenfarvet Ridley (...
Oversigt over havskildpadders udbredelse
Der findes mange studier og kort over havskildpaddernes udbredelse og færden. Hos SWOT (The State of the World's Sea Turtles) har de samlet et godt...