Tangdykning

►  En af mine største interesser som dykker har altid været havbiologi, og det var sådan, jeg begyndte at nærme mig tangen. At se tang som mad eller krydderi var noget nyt for mig, og jeg spekulerede sandsynligvis først på, om det var ok at bide et stykke tang af, som det er. Behøver man ikke koge det først eller forberede det på en eller anden måde? Kan det være giftigt? Hvilke dele skal bruges? Der var for mange spørgsmål, og jeg følte, at jeg havde brug for at tale med en ekspert. Jeg tilmeldte mig et kursus med Linné hos Catxalot, som sandsynligvis er den første pioner inden for dette område. Sammen med et par andre entusiaster lærte jeg alt hvad du behøver at vide, for at drive det videre selv. Vi gennemgik udviklingen ud fra et historisk perspektiv, hvor og hvordan tang bruges over hele verden, hvilke typer tang der er egnede til at plukke og alt hvad du behøver at vide for at plukke og bruge tang. Hvad det indeholder, hvordan det skal håndteres, hvad du kan og ikke kan gøre. Der var læsning og endda lektier. Jeg var faktisk så forelsket i tang, at jeg begyndte at eksperimentere videre med mine opskrifter og har endda afholdt startkurser i vores klubhus.

Linnéa er tangiværksætter og har forsket i tang i flere år. Hun er virkelig professionel og med sin baggrund som bibliotekar kan hun sandsynligvis svare på alt. Hun har gjort et stort stykke arbejde med at åbne vores øjne i Sverige for disse spændende råvarer, der også er gratis. Med lidt held kan du booke et kursus med hende og tage med ud i kajakker for at plukke tang i det nordlige Bohuslän. Men hun ved også meget om spiselige strandplanter og udkommer snart med en bog kaldet “Plocka tång och strandväxter”. Her kan du dykke ned i emnet og få opskriftsforslag. Du kan komme i kontakt via catxalot.se

Jeg har været heldig nok til at tage hendes Masterclass kursus i tang sammen med nogle andre kvinder, der ligeledes ønskede at sprede budskabet om det nyttige tang. Jeg gør det på min egen lille måde og holder det mest som en hobby og en dejlig beskæftigelse ved siden af ​​dykningen. Måske et kursus nu og da. Men mange andre er nu gået ind i restaurationsbranchen, enten som underleverandører eller restaurantejere, og i nogle tilfælde begge dele. Snart kan du købe flere svenskfremstillede tangprodukter som f.eks. tangsalt, formalet eller tørret tang, hudplejeprodukter, tanggin osv. Når prisen på visse importerede alger stiger i dagligvarebutikkerne, er det sandsynligvis let at forstå, hvor meget denne branche vil udvikle sig i de kommende år. I Danmark er folk allerede begyndt at sælge "havarealer" til dyrkning af sukkertang, og selv her i Sverige er der mennesker, der har deres tangbrug på et reb. Det tager dog flere måneder for sukkertang at blive stort og er således ikke en hobby for de travle.

Jeg har spredt budskabet om spiselige og gode alger i min klub GVSDK, og vi havde faktisk meget sjov med at prøve bestemte opskrifter sammen....