
Bagbelyst dykker hænger over Oldenburgs velbevarede skrue. Man kan med fordel selv lave en bøje fra skruen og op så man kan gå lige ned og spare lidt deko, her er min makker flink til at være model.
Tour de Tysker
Midtgulen, Vadheim og Flåm, tre områder nordøst for Bergen i Norge. Det siger i sig selv ikke så meget, men de har det til fælles, at der ligger tre tyske og ét estisk vrag fra Anden Verdenskrig. Der ligger selvfølgelig mange krigsvrag i Norge, men det specielle ved netop disse vrag er, at de ligger beskyttet inde i fjorden, så vind og vejr ikke har nogen indflydelse på det, at dykke på vragene. To af dem er faktisk stranddyk, og vi snakker dybder fra otte meter til 75 meter.
► Turen starter med et helt andet udgangspunkt, hvor planen var, at det bare skulle være to af vragene, vi skulle dykke, og resten skulle være naturdyk. Det var for at gøre det let, da vi kun var to personer, der skulle af sted, men vi fik fundet to andre personer via Facebook, som foreslog et stop i Midtgulen, og da en af dem gerne ville lægge Rib til, fik vi lagt en plan, så vi kunne tage fem dage i Midtgulen, to dage i Vadheim og én dag i Flåm.
Midtgulen
Vi snakkede lidt om, hvordan vi skulle kommer derop, og hvad grej vi skulle medbringe. Pedro havde kompressor, alt muligt andet lækkert grej samt en mindre lastbil, ombygget til autocamper, så det ville være muligt at sove, mens vi kørte derop. Da turen ville tage ca. 18 timer, var det en fordel frem for at sidde klemt sammen i en almindelig personbil. Alle var vi rebreather-dykkere, så det var begrænset, hvor meget gas vi behøvede at medbringe. Selv om næsten alle dyk ville blive trimix, var der også plads til at medbringe argon til dragtgas. Ikke fordi det er koldt deroppe – vi regnede med omkring fem-seks grader – men det er en fordel med argon på lange dekodyk, og lidt komfort skader heller ikke.
Vi kørte hjemmefra søndag aften, og Pedro, som kommer fra Fyn, samlede os op to steder på Sjælland, og vi fik hurtigt pakket grej og bilen blev tjekket ud. Der var bygget et lille køkken ind med køleskab og fryser, to sofarækker og over dem sengeplads til to personer og 220v til pc´en, så man kunne se lidt film på turen derop. Op gennem Sverige går det hurtigt med gode veje, men efter Oslo begynder de norske veje, som ikke har det bedste ry. Jeg har kørt turen før, og E16 er en af de gode veje, og på nær lidt vejarbejde på den sidste del gik også det fint, selvom bilen med båd bagefter fylder lidt. Den sidste times kørsel skulle vi ud på lidt mindre veje, og det tog også lidt tid at finde det rigtige hus; husnummer og den slags er ikke så brugt i Norge. Huset var rigtig lækkert, lige ud til vandet med privat kajplads og stor terrasse med hot tub, men da vi kom, var nabohuset beboet af nogle rumænere, som sad i hot tub’en med øl og store cigarer. Indenfor var der fire soveværelser og to badeværelser, det ene med spabad. Så virkelig et lækkert hus, og faktisk ikke dyrt, hvis man er et par stykker. Om morgenen fik vi sat båden i vandet – der er et slæbested ti minutter fra huset, og ejeren var flink til at hjælpe.
Aquilas vrag
Aquila var det første vrag, vi skulle dykke på. Hun sejlede sammen med Helga Ferdinand og to forpostskibe i konvoj. Om morgenen d. 8. nov. 1944 sejler de ind i Midtgulen og lægger sig for anker i hver sin side af fjorden for at vente på mørket, før de sejler videre. Kl. 11:30 bliver de opdaget af en engelsk mosquitojager, som fungerer som spejder, og forpostskibene gør sig kampklare. Aquila og Helga F. prøver at lette anker, men 15 min. senere er kampen i gang, da de...