DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
Uden bur – tæt på hvidhajer
Uden bur – tæt på hvidhajer
Uden bur – tæt på hvidhajer
For at øge chancerne smider man fiskeaffald i som hajmadding. Det kan dog alligevel tage lang tid inden middagsgæsterne dukker op.
Uden bur – tæt på hvidhajer
Her er ingen beskyttede havne. Den eneste chance for at komme til havs er en RIB med stærke motorer, og en kaptajn, der kan betjene gashåndtaget.
Uden bur – tæt på hvidhajer
Hvad mon den tænker på. Det ville være interessant at få at vide hvad der sker sig i hovedet på en hvidhaj, når den møder en dykker.
Uden bur – tæt på hvidhajer
Når en fem meter lang hvidhaj nærmer sig, gælder det om at have is i maven. Her er intet beskyttende metalbur så der er ikke nogen sikkerhed at ty til.
Uden bur – tæt på hvidhajer
Agulhas-strømmen kommer nærmere kysten ved sommertide. Den medfører blåt og klart vand med 20 til 30 meters sigt.

Uden bur

– tæt på hvidhajer

Af Tony White
Det var en pragtfuld dag med klar blå himmel, da vi nærmede os vores destination 4 ilometer ud for Kap Agulhas. To af bådens fire gæster jagede ravfisk med harpungevær. Mens Mark begyndte at udspørge skipperen, så det lige pludselig ud som om en af harpunjægerne løb hen over havets overflade alt imens han råbte “Hvidhaj, hvidhaj! Få mig op af vandet nu!” Mark kiggede nonchalant på os og sagde tørt “Ok, drenge. Det ser ud til at vi har fundet dem. Lad os komme ud at dykke!”

Carcharodon Carcharias kaldes populært den store hvide haj, hvidhajen eller menneskehajen. Den findes rundt omkring på hele kloden. Men skal et sted kaldes dens hovedstad, så er det utvivlsomt Western Cape i Sydafrika. I den sydafrikanske vinter fra maj til oktober, strømmer tusinder af turister traditionelt til Gansbaai og False Bay, hvor lokale dykkeoperatører tilbyder hajdykning fra bur. Fra den relative sikkerhed i et bur, kan turister iagttage de marine kæmper, når de kommer for at feste i deres livret, søbjørne, ved Dyer og Seal Islands.

Hvor blev de af?
I sommermånederne falder bestanden af store hajer drastisk i området. Selvom man godt ved, at den store hvide haj vandrer, så er der hidtil ingen, der rigtig ved hvor de forsvinder hen. Spørger man folk, bliver de meget stille og siger “De er taget hen for at jage et eller andet sted nærmere kysten” eller de joker med at sige “Nu er der mange turister. Så er det jo deres jagtsæson”.
Nu er det ikke kun turister, der flokkes i de to områder. Der er også masser af fotografer og kamerafolk fra hele verden. De lader sig hverken skræmme af dårligt vejr eller dårlig sigt, men venter tålmodigt på deres store øjeblik. Mange har måttet vente længe når forholdene ikke var de rette og flere er taget hjem igen tomhændede. Med tiden har de professionelle dog fundet andre mere tilregnelige lokaliteter i verden, hvor de har kunnet fotografere hvidhajen til den endeløse mængde af artikler og film som gennem årene er blevet skabt over dette fascinerende og mageløse dyr.

Blåt vand – flot sigt
For at lokke de svigtende filmfolk tilbage til Sydafrika, sagde to visionære mennesker for omtrent et år siden til dem selv, at der et eller andet sted langs deres smukke kyst dog måtte findes et bedre og mindre uforudsigeligt sted hvor dykkere og fotografer kunne møde hvidhajer. Efter at have fuldført en tur med en gruppe fotografer til Aliwal Shoals og Sodwana Bay i februar 2007, modtog jeg en tidlig morgen et opkald fra Mark Addison fra Blue Wilderness Diving. Han var tydeligt ophidset, og fortalte, at han lige var blevet ringet op af en af sine kontakter fra Western Cape. Agulhas-strømmen var nu i sit sommerleje, tættere på land med varmere og endnu vigtigere; klart blåt vand med en sigt på 20 til 30 meter. De havde desuden observeret en høj koncentration af hajer, og især hvidhajer, så hvis jeg ville være med, så skulle jeg komme dertil med det samme!
1600 kilometer rejsen
Så derfor var det, at vi (Mark, jeg og videofotografen Pete Whielden) klokken fire næste morgen startede den 1.600 kilometer lange køretur fra Durban til Arniston ved Western Cape, i en bil pakket med kameraer, dykkeudstyr og en tønde til lokkemad. Turen var lang og varm. Mark og jeg skiftedes til at køre og vi stoppede kun tre gange for at spise, handle og fylde benzin på. Undervejs fandt vi ud af, at det ikke ville være muligt at søsætte RIB’...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også