DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Juergenss blog

Plask

14. maj 2011 -- Juergens

Det har været en yderst begivenhedsrig uge. MASH fra DSF har hjulpet med en erklæring, så jeg nu har kunnet ansøge PADI om mit nitrox speciale. Tak for hjælpen MASH.Nu mangler jeg bare svar fra PADI. Det er en lang proces at få sit PADI nitrox speciale.

Minus til Plus

7. maj 2011 -- Juergens

I denne uge startede jeg et Padi OWD med to danskere - den ene en ung svømmetræner og den anden en advokat i sin bedste alder. Det gav et lidt ujævnt kursus, men de havde familiemæssige bånd så det gik glimrende og jeg tror at begge fik flyttet deres grænser, samt fik nogle gode dyk, og naturligvis et certifikat.

Venner og fjender

2. maj 2011 -- Juergens

Sidste uge bød på et par rigtig gode oplevelser (og en manta - igen). Desværre rejser en af vores meget vellidte instruktører - Polske Michal. En fyr jeg har fået en fint kammeratskab med, da han er lige så afslappet som mig, men samtidig er utrolig dygtig og gerne øser af sin store erfaring. Det gav anledning til et aldeles glimrende farvel-party, der startede privat på et tag, hvor grunden blev lagt til en tur videre i byen.

Kom bare

24. apr 2011 -- Juergens

Påsken er en travl tid her i Sharm. I forløbne uge havde jeg 4 danske OWD elever, hvor den ene er fortsat til AOWD og et nitrox kursus, så der giver en masse god erfaring. Og mit OWD kursus bestod af 4 rigtig dygtige elever, så vi fik en masse god dykning ud af det. Den ene havde dog lidt problemer med trykudligning, men på sidste dyk kom der virkelig hul igennem og det var bogstaveligt talt en stor lettelse for alle parter.

M&M´s

16. apr 2011 -- Juergens

Det har i sandhed været en begivenhedsrig uge på mange fronter. Vi har haft en del danske gæster, og det er altid sjovt med lidt nyheder fra hjemmefronten og lidt dansk sladder. Der var et par, hvor kvinden dykkede og kæresten skulle have et intro-dyk. Det første dyk blev lavet på Temple og der var masser at se, med bat-fish, muræne, napoleonsfisk og skorpionfisk, så vi fik hurtigt brændt en time af.

Optur

11. apr 2011 -- Juergens

Som jeg skrev i sidste indlæg var jeg ovre at hjælpe på et andet center med et genopfriskningskursus og det gik godt - så got at jeg sagde at de to piger uden problemer kunne tage med en lokal båd dagen efter. Den ene ville så gerne til Tiran dagen efter igen. De mente dog at hun havde brug for en privat guide og så sagde hun, at hun gerne ville have Hans. Hvem er det spurgte de om på centeret. Det er ham den flinke fra Werner Lau. Hun fik godt nok ikke mig som guide, men historien giver et pænt boost at selvtilliden.

Stress

7. apr 2011 -- Juergens

På det seneste har stress været en del af hverdagen med en række forskellige oplevelser – og ikke alle sammen negative. Første gang jeg følte stressen snige sig lidt ind, var da jeg fik at vide at jeg skulle være chef for en tur til Dahab. Jeg sagde til min chef: ”Det er min første tur til Dahab” og han svarede ”Så lærer du det – og du får en erfaren med”, og så var det af sted. Vi ankom uden problemer og gjorde os klar til at dykke omkring Blue Hole (ikke ned på de knap 60 meter).

Dage på det blå kontor

26. mar 2011 -- Juergens

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af en dansk gruppe fra oxygene.dk. De kom fra en safaribåd og skulle have to dages dykning med en dagsbåd. Det blev rigtig hyggeligt med en dag i Tiran og en dag ved Ras Mohammed. Specielt dykket ved Ras Mohammed var virkelig godt, da strømmen gjorde at vi kunne dykke Shark Reef og Yolanda i omvendt rækkefølge. Et par af de andre guider kikkede noget, da vi kom svømmende modsat i let medstrøm, men de kæmpee sig videre i let modstrøm.

Egypten på godt og ondt

22. mar 2011 -- Juergens

I søndags skulle jeg lave en lokal eksamen for at få lov til at virke som instruktør her i Sharm. Måske lidt imod ententionerne havde jeg ved et "uheld" fået spørgsmålene på forhånd og det så bestemt overkommeligt ud. Så synes jeg godt at det kan betragtes som usportslig optræden at komme med en helt ny eksamen af stor sværhedsgrad - er ikke sikker på at jeg bestod. Det er da ikke rimeligt sådan at forhindre en gang god klassisk eksamens-fusk, så selvstændig tankevirksomhed og forberedelse er påkrævet.

Jürgens og den sorte koral

11. mar 2011 -- Juergens

Det lyder som en god Tintin historie, og historien er næsten lige så god. Der er faktisk en del sort koral i Sharm. Ikke som tidligere i smykkeforretningerne, men ude på de enkelte dykkersteder. Det er utroligt glædeligt, da det vidner om en bevidsthed om at naturen og koralerne skal beskyttes.

Sider

Abonnér på RSS - Juergenss blog