DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Juergenss blog

Uheld og sygdom

30. okt 2011 -- Juergens

Det måtte jo komme - jeg er ramt af den yderst alvorlige og næsten dødelige mande-forkølelse. Den udmynter sig ved, at man er meget afkræftet, ligger i sengen og løbende beder sin kæreste komme med lommetørklæder, lakridser og noget at drikke. Mande-forkølelsen er meget alvorlig og skal behandles yderst varsomt med megen pleje og omsorg og må ikke forveksles med den meget mildere kvinde-forkølelse, der praktisk talt ikke kræver nogen form for pleje - ud over de sædvanlige huslige pligter.

Slåskamp

19. okt 2011 -- Juergens

Dagene går stille og roligt med primært Advanced kurser og guiding. Vanen tro bliver der også brugt lidt tid i værkstedet på at servicere diverse udstyr. Mentalt kan jeg mærke at min hjemrejse nærmer sig - der er ca. 100 dage tilbage. Jeg er stadig vild med at dykke, synes at det er sjovt at undervise, men det bliver også rart at komme hjem til vante omgivelser, herunder mad, tv man gider se og naturligvis de gode kammerater jeg har i Danmark.

Det der ikke sker

9. okt 2011 -- Juergens

Forleden dag havde jeg en af mine utallige dage i værkstedet og stod og hyggede mig med lidt god musik i ørene da en af vores piger fra skranken kom ud og sagde, at der var en dansk familie der gerne ville have lidt mere info på dansk. Og da mit arbejde i værkstedet ikke rigtigt flød, så var denne afbrydelse et dejligt afbræk.

Kært barn

1. okt 2011 -- Juergens

I forvejen er der ingen på dykkercenteret der kan mønstre tilnærmelsesvis den mængde kærlige øgenavne som jeg kan. Og turen i trykkammeret har bestemt ikke gjort det bedre. Så her er den foreløbige liste:

 

Trykkammer indefra

18. sep 2011 -- Juergens

De sidste dage har været ualmindelig begivenhedsrige. En af mine faste dykkermakkere og gode venner er kommet herned, og planen var at vi skulle tage et TDI Advanced trimix kursus. Vi havde et par dage før kurset startede til at træne "skills" og det var ikke overbevisende, men vores instruktør lovede at vi ville få den nødvendige tid, så med den opmuntring gik vi i gang.

Strøm

7. sep 2011 -- Juergens

Ferien i Dahab gik forrygende. Min kæreste fik sit største dykkerønske opfyldt - nemlig at se en søhest. Ellers blev der bare læst bøger og hygget. Men tempoet er et lidt andet i Dahab. Jeg havde hørt noget om morgenmad og kl. 10. Og helt naturigt troede jeg at man skulle spise morgenmad før kl. 10, men nej. Der var morgenmad fra kl. 10.

Ferie!

28. aug 2011 -- Juergens

Så blev det tid til ferie. Jeg har været træt gennem et stykke tid og havde svært ved at motivere mig, så dem der for et stykke tid siden anbefalede ferie, havde måske ret. Jeg har taget 3 fridage og henlagt residensen til ”Bamboo Hotel” i Dahab.

Og det er ganske hyggeligt. Vi har fået lidt massage, dykket lidt og spist ualmindelig god thai mad. Sidder i skrivende øjeblik og nyder en vandpibe og en ”Long Island Ice tea” og så er livet ikke så dårligt endda.

Min Uge!

20. aug 2011 -- Juergens

Der findes de uger hvor man ikke rigtigt finder noget specielt under vand, og man lidt føler at heldet har forladt en. Kunne der ikke bare komme en enkelt lille skildpadde forbi. Sådan en uge har jeg ikke haft. Det startede med Manta, stor skildpadde og stor barracuda der stod og blev renset, sammen med et utal af tun, jackfish og travellyes. Og så et gudedyk på Shark/Yolanda i Ras Mohammed - så var stilen lagt.

"Alene" med "Gorm"

13. aug 2011 -- Juergens

"Du har en tur til Thistlegorm i morgen" sagde min chef. Til det svarede jeg "Det regnede jeg også med, da det næsten kun er danske gæster der skal der ud". Og så sagde han det magiske ord "Alene". Jeg skulle altså til Thistlegorm som eneste instruktør - næsten. En tysk instruktør (Nina) der er en måned på centeret og hjælper til mod at få gratis dykning skulle også med. Så jeg havde fornøjelsen af en tur med 7 danskere, 1 tysker og en tysk instruktør til at hjælpe.

Emiiiil!!!!

9. aug 2011 -- Juergens

Vores Anton (Emil fra Lønnebergs far) hedder Angel og jeg er så åbenbart blevet til Emil, for jeg er blevet smidt i værkstedet - ikke for at snitte træmænd, men for at servicere udstyr.

Sider

Abonnér på RSS - Juergenss blog