DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Juergenss blog

Ferie?

30. jul 2011 -- Juergens

Jeg er meget lydhør over for gode råd fra kollegaer. De har meget erfaring, og man skal altid lytte til folk med stor erfaring - man kunne jo risikere at lære noget. Men jeg må indrømme, at rådet om at tage en uges ferie kom lidt bag på mig. Jeg føler mig mentalt frisk, glæder mig til at møde gæsterne og komme i vandet og dykke, og synes på ingen måde jeg føler mig udbrændt.

Etisk Boyancy

23. jul 2011 -- Juergens

Jeg har ramt en stime. Det har endnu engang været en fantastisk uge - hvor længe mon det bliver ved?

Jeg startede et hold på 4 OWD elever sidste søndag; tre der kendte hinanden og så Anne (mere om hende senere). Kurset gik godt og jeg følte virkelig, at jeg igen fik afleveret fire kompetente dykkere, som jeg selv gerne dykker med og er stolt over at sende ud i den store dykkerverden.

Teenagetøser

17. jul 2011 -- Juergens

Med risiko for at gentage mig selv: ”Det har været en fantastisk uge”. Ugen har budt på et dybde speciale, en tur til ”Gorm” - dog med en dum fejl fra min side, og ikke mindst et AOW til tre friske teenagetøser.

45+

11. jul 2011 -- Juergens

Og ja overskriften referere også til alderen, så er det på plads. Men også til to rigtig fine tekniske dyk i Dahab. Vi havde en dansk tech-dykker på besøg og han ville gerne til Dahab og dykke teknisk, og da det kunne kombineres med at jeg fik en fridag, så var der mulighed for at jeg kunne hoppe med på tech-teamet.

Snorkel-kirkegården og et par dårlige oplevelser

27. jun 2011 -- Juergens

Sidste uge var begivenhedsrig - og ikke kun med gode oplevelser. Jeg fik en elev der der havde lavet teori og svømmehalslektioner hjemme i Danmark, og så skulle lave de sidste fire dyk hos os i Sharm for at få sit Open Water certifikat Og det var en mand med pondus. Faktisk så stor pondus at vi måtte op i vores største shorty for, at den med besvær kunne lukkes. Nu behøver pondus ikke at betyde dårlig form, men det var desværre lidt tilfældet her.

Der var fem små dykkere

17. jun 2011 -- Juergens

Med henvisning til sangen om de 10 små cyklister, der en for en forsvinder fra gruppen - ja sådan har min dag været i dag. Jeg skulle have væreet ud med en båd med 5 dykkere, heraf en der skulle have et intro dyk, en gæste teck-instruktør og hans elev, samt to "almindelige" gæster. Ganske overskueligt må man sige.

Fiskesuppe med Manta

8. jun 2011 -- Juergens

Det er ikke fordi, der ikke har været noget at skrive om, at der er gået lidt tid siden sidste indlæg, men mere på grund af travlhed.

I sidste uge kom jeg glad tilbage til min leder og sagde jeg lige havde solgt 2 nitrox-kurser - til det sagde han: "så får du travlt, for du skal starte Advanced Open Water i morgen med 4 elever."  Og da to af de elever også gerne ville have nitrox og de alle 4 gerne ville lave et af deres dyk som vragdyk på "Gorm" og et som natdyk - ja så var der nok at se til. 

Jeg elsker bare vand

28. maj 2011 -- Juergens

Citatet stammer fra Rasmus Mortensen fra Tømmerup Fri- og Efterskole og giver vel et meget godt billede af den sidste uge. Dykkercenteret fik besøg af over 50 efterskoleelever der skulle have et Padi Open Water dykkerbevis og slutresultatet blev 47 certificeringer.

Det var en hård uge, men også en uge jeg under ingen omstændigheder ville have undværet. Lad os tage det fra begyndelsen.

Dansker uge

21. maj 2011 -- Juergens

Det har endnu engang været en fantastisk uge. Søndag startede jeg et Padi advanced open water med Lea. Vores første dyk var navigation og da Lea var tidligere spejder skulle den smule kompas jo ikke være noget problem. Lad mig sige det på denne måde. Vi var i vandet to gange for at lave kompas-prøve :-) Andet dyk var peak performance eller på dansk afbalancering. Lea havde ikke selv tænkt på det, men jeg sagde at vi kan alle live bedre til afbalancering, så den var hun med på.

Sider

Abonnér på RSS - Juergenss blog