
Vraget i Fokus – Fylgia
Vraget i Fokus
Fylgia
Huvudskär sydøst for Stockholm har historisk set været et aktivt sted med fyrtårn og både told- og lodspersonale, og her passerede mange skibe forbi. Et af disse var Fylgia, der endte sine dage i en beskyttet bugt på øen efter fejlnavigation og grundstødning. I dag er hun en værdsat dykkerdestination i det ofte klare vand i Stockholms ydre skærgård.
► Fylgia fra Borgå blev bygget i 1922 i Johannes, Finland. Hun var et skib af træ, men med en ramme af jern, også kaldet kompositkonstruktion, otte meter bred og 39 meter lang.
Skibet blev købt af kaptajn Arne Lönnqvist i 1955, og sammen med sin besætning rejste han ofte frem og tilbage mellem Danmark og Finland.
Fylgias mandskab bestod af kaptajn Arne Lönnqvist, en skipper, der blev beskrevet som en kraftigt bygget mand, jordbunden og stærk. Han var den ældste ombord, havde de fleste færdigheder og var kendt for at være forsigtig og foretrak at blive tæt ved kysten. Med sig havde han datteren Eva, der arbejdede som kok og hendes mand Bertil Ahlberg som var styrmand. Maskinchefen var Erik Lönnqvist og førstemaskinist var Sigrid Ahlberg, som også var Bertils bror. Sidst men ikke mindst de tre matroser Albin Lönnqvist, Erik Johansson og Göran Hägg. I alt udgjorde otte personer Fylgias mandskab i løbet af hendes første og sidste sæson.
Den sidste rejse
Årets sidste rejse var kommet. Året er 1955, måneden er december og de har gennemført deres sædvanlige rute fra Finland til Faxe i Danmark. Med sig fra Danmark har de fået en returlast af kridt, der er pakket i papirsække, noget der ikke var usædvanligt for deres sejladser. Men for denne netop denne rejse, er det noget, der ender med at redde deres liv.
De sejler uden problemer op til Kalmar, og lægger til kaj i forventning om bedre vejr. Det blæser og er koldt og kaptajn Arne er tøvende. Han kommer fra den ældre sejlergeneration, hvor det var kutyme at vente på at dårligt vejr passerer. Men resten af besætningen er fra den yngre motorgeneration og de ser på, mens andre motorskibe letter fra havnen. Julen står for døren, og hans datter Eva begynder at blive rastløs. Besætningen vil gerne hjem. "Tjah, vi kan vel prøve", siger kaptajn Arne Lönnqvist til sidst og kaster los fra Kalmar med planen om at komme op og ind ved Landsort, og så videre over Ålandshavet. Men strømmen er stærkere end de troede og der er ingen sigtbarhed. En usædvanlig tæt snetåge ligger over havet, og de når ikke at udpege deres position, før det er for sent. Stærk strøm, vind og bølger skyller skibet op på skæret Borgsbredan lige før Huvudskär.
Lige så hurtigt som bølgerne løftede Fylgia på grund, lige så hurtigt trak de hende ned igen, og til besætningens rædsel fosser vandet ind. Kaptajnen sætter kurs mod land, mens vandet fortsætter med at strømme ind. Der er stor bekymring for, at vandmasserne sal trænge igennem døren mellem lastrummet og maskinrummet, men den holder. Og til deres store held indser de hurtigt, at alle papirsposerne med kridt holder Fylgia flydende! Papirsposerne skulle vise sig at holde dem flydende i over en time. De fortsætter med at spejde mod land, og heldet tilsmiler dem igen; sneen letter, og de ser pludselig Huvudskär og lodsstationen. De sætter fuld fart mod øen, affyrer nødraketter og lyser op med alle de lanterner de har.
Lodserne...