DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

27. jul 2013

200 liter olie bjærget fra Fu Shan Hai

I disse dage foregår danmarkshistoriens største og mest komplicerede dykkeroperation på op til 70 meters dybde nord for Bornholm, hvor olien fra det kinesiske vrag Fu Shan Hai bliver fjernet.

Fjernstyrede robotter, 14 dykkere, og snart en undervandsboremaskine deltager i en kompliceret mission for at fjerne de sidste 200 ton olie, der menes at være gået ned sammen med den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai. Skibet sank for ti år siden ud for den bornholmske nordkyst efter kollision med det polsk/cypriotiske fragtskib Gdynia.

Missionen, der startede sidste onsdag, ventes at tage tre uger, med det er allerede lykkedes at bjerge de første 200 liter smøreolie fra en tank i forskibet. Olietanken var allerede begyndt at tære igennem, og dykkerholdet valgte at suge olien op via store slanger til overfladen.

En mindre tank med hydraulikolie blev også suget tom for et par liter olie, fortæller Morten Brandborg, tidligere vicepolitikommissær på Bornholm og premierløjtnant i marinehjemmeværnet med 36 år erfaring som navigatør.

Morten Brandborg deltog ikke selv i opgaven, men var om bord på dykkerskibet Vina som freelancereporter, og fortæller, at dykkerne fra JD Contractors arbejder i døgndrift, fordi vejret er fuldstændig roligt i øjeblikket.

Overfladen af Østersøen er godt nok dækket af alger, og på de mellem 52 og 68 meter vand, hvor dykkerne arbejder, er temperaturen kun fire plusgrader. Men vejret gør det muligt at placere dykkerskibet Vina så præcist over Fu Shan Hai, at dykkerne bliver hejst så præcis ned til det sted, hvor arbejdet foregår, at de ankommer med samme præcision som en elevator.

Nedsænkningen tager omkring et kvarter, og Vina holder sig fuldstændig fastlåst over arbejdsstedet på bunden ved brug af seks varp-ankre, som skibets besætning kan stramme eller slække på for hele tiden at placere skibet optimalt.

Forud for dykkernes arbejde har de typisk haft en fjernstyret ubåd nede for at kende skibets rum i detaljer og planlægge arbejdet. Sammen med tegninger over skibet kan dykkerne fx forberede, hvilke koblinger de skal medbringe for at suge olie ud af tankene.

Dykkerne bliver hejst ned i elevatorlignende bure, og har cirka 40 minutters arbejdstid på bunden. Med sig har dykkerne blandt andet højtryksspulere til at fjerne de omkring 10 centimeter tykke lag af muslingeskaller og begroning på skibets sider.

Dykkerne medbringer også sprængstoffer i form af et redskab, der ligner en boltpistol til at slå grise ihjel med. Pistolen gør det muligt at sprænge hul i skibets jernplader for at undersøge, om der er olie bag dem. Hvis olie begynder at pible ud, bliver hullet lukket midlertidigt med en trækile.

Som et supplement til boltpistolerne får dykkerne fløjet en særlig undervandsboremaskine ind fra udlandet, som bliver taget i brug i denne weekend. Til dykningen bruger de dragter med varmtvandscirkulering, og under dykkene indånder de trimix.

Opstigningen fra vraget tager en time for at sikre en ordentlig dekomprimering, og dykkerne lægger ikke skjul på, at den del af jobbet er kedeligt.

De næste dage går dykkerne i gang med at undersøge skibets bundtank, og de to højtanke, der ligger i siden af skibet mellem skibets yderside og lastrum. Tankene indeholder størstedelen af skibets fuelolie, og den store joker er, hvilken form olien har.

Dykkerholdet frygter, at olien har opnået en slags asfaltlignende substans, så det er umuligt at suge den ud med det samme. Hvis olien er så tyk, så er den eneste løsning at blæse tankene gennem med 110 grader damp for at hæve temperaturen og gøre olien flydende, fortæller Morten Brandborg.

Øvrige nyheder
24. sep 2013

Aml Hayaty – en dykkers drøm

Nyt luksusfartøj lover ægte femstjernet service i Rødehavet.
24. sep 2013

Så er der igen åbent for rejser til Rødehavet

Udenrigsministeriet fraråder ikke længere, at danskere rejser til de egyptiske...
20. sep 2013

Nikon lancerer vandtæt kamera

Selv om det ikke er et ægte undervandskamera, da det kun tåler tryk ned til 15 meter, er...
19. sep 2013

Dansk astronaut tester Google-briller på havets bund

Den danske astronaut Andreas Mogensen er lige nu på mission på havets bund, hvor...
18. sep 2013

Ikelite annoncerer hus til Canon 70D

Canons populære 70D kamera kan snart emballeres i et polykarbonathus fra Ikelite.
17. sep 2013

Molchanova gør det igen

Som opfølgning på hendes altdominerende præstationer under verdensmesterskaberne i...
10. sep 2013

80 % færre turister i Ægypten

Flere måneders voldsom og blodig uro koster nu Egypten dyrt. Alene i august besøgte 80...
9. sep 2013

Dykning påvirker hjertet

Ny forskning viser, at dykning har en stor indflydelse på, hvordan hjertet virker. Nye...
6. sep 2013

Nyt manometer fra Scubapro

Nyeste teknologi kombineret med nye materialer er det, der adskiller det nye Scubapro-...
5. sep 2013

Guldfisk forstår sig på musik

En ny forskning afslører, at guldfisk kan kende forskel på klassisk musik komponeret af...
4. sep 2013

Forskere jagter fortidens dyr på bunden af Østersøen

For første gang nogensinde skal et forskerhold bore dybt ned i bunden af Østersøen. Her...
3. sep 2013

Scubapro og AWARE-dag i Kerteminde med Diving 2000

På søndag d. 8. september er dykkercentret Diving 2000 vært for et spændende event i...
2. sep 2013

Suunto tilbagekalder højtryksslanger

En begrænset parti af højtryks-gummislanger, der leveres med Suunto dykkercomputere til...
2. sep 2013

SSI indgår officielt partnerskab med Cuba

SSI (Scuba Schools International) er det første internationale uddannelsesorganisation,...
30. aug 2013

Dansk dykkerfirma skal få Costa Concordia på ret køl

Først måtte et italienske firma opgive at få det store italienske krydstogtskib Costa...
28. aug 2013

Ny film om Mars

Når den permanente udstilling om orlogsskibet Mars åbner i Västervik på lørdag bliver det...
26. aug 2013

CCR workshop med Paul Toomer

Paul Toomer er International Training Director hos SSI med ansvaret for udvikling af...
26. aug 2013

Spies sætter Egypten på pause

Nu sættes Egypten for alvor på ”hold” hos Spies, der er Danmarks største rejsearrangør....
24. aug 2013

Velkommen om bord på Ocean One

Ocean One er Koldings nye formidlings- og undervisningsskib. Et levende og anderledes...
23. aug 2013

Flip3.1 til GoPro

Brugen af filtre i forbindelse med videooptagelser med de små og superpopulære GoPro-...

Sider