Nikon lancerer vandtæt kamera
Nikon lancerer verdens første vandtætte og stødsikre kamerasystem med udskiftelige objektiver: det kompakte Nikon 1 AW1-systemkamera. Nikon 1 AW1 er din tro følgesvend, uanset hvad du møder på din vej.
Dette systemkamera, der lanceres sammen med to lige så elegante vandtætte og stød- og frostsikre 1 NIKKOR AW-objektiver, indfanger de største øjeblikke uanset omgivelserne. Det er lille nok til, at det kan medbringes overalt, hurtigt nok til at være klar, før du når at blinke med øjnene og samtidig så elegant, at alle vil misunde dig det, og er dermed som skabt til den modebevidste, der ønsker at tage førsteklasses billeder og videoer alle vegne.
Det utroligt hurtige, præcise og avancerede Nikon 1 hybrid AF-system (autofokus) sikrer, at alle billeder, du tager, sidder lige i skabet, og at alle videoer er uden rystelser og naturlige. CMOS-sensoren på 14,2 megapixel i CX-format har et ISO-område, der går helt op til 6400, hvilket giver smukke detaljer selv under dårlige lysforhold. Og når der virkelig er fart over feltet, gør Nikon 1 AW1 det muligt at fotografere helt problemfrit: Det er konstrueret til eventyr og har kontinuerlige optagehastigheder på op til 60 bps (15 bps med autofokus)5, og du kan dermed fastholde alle begivenhederne helt uden at bekymre dig om, hvorvidt kameraet bliver støvet, vådt eller bliver slået ud af dine hænder.
- LÆS MERE nikon.dk