DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

18. okt 2013

5,5 meter langt "søuhyre" ved Californiens kyst

Der skulle 15 personer til at trække den døde sildekonge (Regalecus glesne) på ved kysten i det sydlige Californien.

Marinebiologen Jasmine Santana fra Catalina Island Marine Institute havde brug for mere end 15 hjælpere til at trække det gigantiske havdyr i land, efter hun havde spottet den detslangeligende uhyre liggende livløst på bunden.

På instituttet kalder man opdagelsen unik. – Vi har aldrig set en fisk i denne størrelse,  siger Mark Waddington, der er kaptajn på instituttet skoleskib. – Den sidste sildekonge, vi så var tre meter lang.

Fordi sildekonger normalt lever på 3.000 meters dybde, er observationer af skabningerne sjældne, og man ved ikke meget om dem.
Sildekongen (Regalecus glesne) menes at være verdens længste benfisk. Den menes at kunne blive op til 12 m og med en vægt på op til 272 kg. De er uskadelige for mennesker.