Amerikansk fridykker omkommet under konkurrence
Nicholas Mevoli døde omkring kl. 14:00 ud for Bahamas' Long Island, sydøst for hovedstaden Nassau. Fridykkerenes intenationale organisation AIDA – Association Internationale pour le Développement de l' Apnée, udsendte efterfølgende en erklæring, der fortæller at Mevoli nåede til 72 meter under et no fins-dyk.
Han svømmede tilbage til overfladen, men han havde svært ved at trække vejret, efter at have gennemført overfladeprotokollen, hvorefter han mistede bevidstheden.
– Det virker som om, at Nick havde pådraget sig en trykrelateret skade på sine lunger, siger AIDA i erklæringen.
Den amerikanske rekordholder havde kun deltaget i konkurencer siden sidste år, men blev betragtet som et stort talent Resten af stævnet International Free Diving Competition blev aflyst som følge af den tragiske hændelse.