29. maj 2013

Døde områder vokser i verdenshavet

Rundt omkring i verdenshavet er der områder med så lavt iltindhold, at der kun lever bakterier, og de områder vokser. Det kan bidrage til den globale opvarmning, mener dansk forsker.

I Stillehavet og Det Arabiske Hav omkring ækvator findes områder, som næsten ikke indeholder ilt. I hvert fald så lidt, at der ikke kan leve andet end bakterier. De iltfattige vande findes både mellem 30-100 meters dybde og helt ned til 300-500 meter og ligger som øde lag i verdenshavet. De har altid været der, men nu vokser de sig større end tidligere.

De bakterier, der lever der, har vænnet sig til tilstandene, og de lever derfor af nitrat i stedet for ilt. Det betyder, at de fjerner kvælstof fra havet, hvilket er dårligt for algerne - og i sidste ende for klimaet.

– Mindre kvælstof i havet betyder, at der er mindre næring til algerne, og de er med til at binde CO2 i havet. Derfor optages der mindre CO2 fra atmosfæren, når områderne breder sig, siger Bo Thamdrup, der forsker i de iltfattige områder og er mikrobiolog ved SDU.

Faktisk fjerner bakterierne så meget kvælstof, at selvom de iltløse områder kun fylder to procent af verdenshavet, så står områderne alligevel for en tredjedel af fjernelsen af kvælstof fra havet.

Det beskriver Bo Thamdrup i et studie, der for nylig er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience, men han gør samtidig opmærksom på, at man ved meget lidt om, hvordan den bakterielle fjernelse af kvælstof foregår.

Klimaforandringer måske skyld i, at de døde områder vokser

Når de døde områder vokser, kan de have en effekt på den globale opvarmning. Det er en ond cirkel, for forskerne mener faktisk, at det er klimaforandringerne selv, der er skyld i væksten af iltfattige områder i havet.

Havtemperaturen stiger nemlig som resultat af den globale opvarmning, og det gør, at vandet opdeles mere i lag.

– Havet er allerede opdelt i lag, men når det øverste lag bliver varmere, så bliver det også lettere. Det betyder, at det tunge vand får svært ved at komme op og blande sig, og så får det ikke tilført ny ilt, siger Bo Thamdrup.

Det betyder mindre sammenblanding af vandet, og ilten fanges altså i de øverste lag, så de døde områder kan vokse nedenunder.

Det er det samme, der sker, når vi om sommeren kan opleve iltsvind i vandet i Danmark. Her har vi bare ikke de bakterier, der fjerner kvælstof, og derfor vokser algerne ivrigt frem i disse perioder.

En anden, og mere simpel, effekt af den globale opvarmning er, at varmt vand indeholder mindre ilt.

– Jo varmere vand er, jo mindre ilt kan det indeholde. Det er nok den mest simple effekt, som den globale opvarmning har på de iltfattige områder i havet, siger Bo Thamdrup.