DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

10. feb 2020

Dansk fotograf: fisk, som aldrig før set

Langtornet Ulk. Foto: Søren Skarby/Støttet af Velux og Aage V. Jensens Fonde
I 'Go morgen Danmark' på TV2 fortæller fotograf Søren Skarby om sin udstilling, hvor han vil bringe danskerne helt tæt på de danske fiskearter, ved at fotografere dem.

Det er et kapløb mod tiden, når man skal fotografere fisk under vandet, da de hurtigt mister farven, fortæller fotografen til TV2.

Mange forbinder farverige fisk med sydlige himmelstrøg og snorkelture i krystalblåt vand, men man behøver slet ikke at tage så langt væk for at finde det farverige liv under overfladen.

Det har dog givet Søren Skarby nogle udfordringer at forevige i alt 25 forskellige fiskearter, da mange af fiskene udtørrer, og farven forsvinder, hvis de kommer op af vandet og får ilt. Og Søren Skarby var nødt til at få hjælp af en konservator, der fungerede som en slags makeupartist, som måtte stå klar til at rette finner og pensle fiskene med babyolie.

For at få det skarpest mulige billede har han fotograferet hver fisk mellem 120-270 gange for til sidst at sammensætte  dem til et ultraskarpt billede (som med fotogrammetri) og dermed komme helt tæt på.

- Der sker noget, når ting kommer op i størrelse - den der wow-effekt betyder noget, siger Søren Skarby.

For at det overhovedet kunne lade sig gøre at tage billeder af en normalt sprællende fisk, har de fået en overdosis af et bedøvende middel og har derfor ikke mærket noget.

Efter de så har ligget model, er de store af dem kommet i fryseren. På den måde kan de findes frem og blive brugt til undervisning af børn i folkeskolen, fortæller fotografen.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider