DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. okt 2013

Delfiner er ikke spor kloge

Forskere mener, at delfiners fløjtelyde ikke er kommunikation og at de ikke er klogere end kyllinger eller lige frem så dumme som orme. Deres store hjerner skyldes, at de skal overleve i koldt vand, mener forskerne.

Forskere siger nu, at ideen om, at delfiner har en intelligens, der svarer til mennesker og aber, er ubegrundet, og at deres "færdigheder" er tillagt dem – såsom evnen til at bruge et værktøj og kommunikere med et komplekst "sprog". Det er simpelthen vandrehistorier.

I en ny forskningsrapport, siger neurologen Paul Manger fra University of Witwatersrand i Sydafrika at adfærdsmæssige undersøgelser af delfiner er behæftet med fejl og derfor ikke meget informative.

– Vi sætter delfiner op på en piedestal uden grund og vi projekterer en masse af vores lyster og ønsker over på dem, siger Manger. – Ideen om en usædvanlig intelligent delfin er en myte.

Hvor fx guldfisk placeret i en skål forsøger at springe ud i frihed, forsøger delfiner sjældent at flygte, når de fanges i net.

Godt nok har zoologer observeret, at delfiner kan skelne mellem begreberne ”mange” og ”få", minder han om, at den samme evne er også blevet påvist hos melorme.

Manger siger desuden at beviser for, at delfiner har lært sofistikeret brug af værktøj, er spinkle, som er baseret på den kendsgerning, at nogle øresvin på Australiens vestkyst har lært at holde svampe på deres snuder, hvilket skulle hjælpe dem med at finde mad på havets bund.

– Præcis hvad delfinerne gør med de svampe er fortsat ukendt, siger han. Selvom andre forskere har været i stand til at lære øresvin at genkende et "alfabet" med så mange som 40 forskellige symboler, påpegede Manger, at de afrikanske grå papegøjer og californiske søløver også har formået det samme kunststykke.