DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. jul 2014

Dubai projekterer verdens største undervandspark

Dubai projekterer verdens største undervandspark
Sådan forestiller den Los Angeles-baserede virksomhed Reef Worlds sig, at parken kommer til at se ud, når den åbner.
Den lille stenrige ørkenstat vil tiltrække dykketurister ved at konstruere en undervandspark, der er inspireret af Pirates of the Caribbean.

Undervandsparken The Pearl of Dubai, kommer til at ligge på lavt vand ud for The World Islands-projektet langs emiraternes kyst i den persiske golf. Projektet bliver modelleret efter den mytiske forsvundne by Atlantis og vil være inspireret af udseendet i Hollywood-filmene Pirates of the Caribbean og Avatar. Det fortæller Los Angeles-virksomheden Reef Worlds, der har specialiseret sig i design at undervandsturistattraktioner, og som står for at udvikle projektet.

Den fem hektarer store park omtales allerede som verdens største bæredygtige undervandsturismeområde, og vil være tilgængelig for snorklere og dykkere i alle aldre og niveauer, da der både vil være attraktioner tæt på overfladen, som kan besøges af svømmere og snorklere, og dybere områder, der vil tiltrække mere erfarne dykkere.

Emiraternes turistindustri har en unik udfordring, som projektet skal råde bod på. Når man tænker på Dubai, er det ikke dykning, man først og fremmest kommer i tanke om, men ørkenstaten vil gerne op i top ti – også når det gælder dykketurisme.

Man har endnu ikke offentliggjort en officiel dato for lancering af Pearl of Dubai-projektet.

Dubai projekterer verdens største undervandspark
Dubai projekterer verdens største undervandspark Reef Worlds
Dubai projekterer verdens største undervandspark
Dubai projekterer verdens største undervandspark
Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider