Faisal på tur i Danmark – 1. stop: Helsingør
I en vis forstand kunne man sige, at Faisal fik et godt indtryk af en typisk dykkedag på Øresund. Planen var nemlig at dykke på et af de rigtigt fine vrag i sundet, som fx Robert eller Otto, men vind og strøm gjorde det umuligt at besøge på disse vrag, så i stedet faldt valget på Johannes L syd for Raa ved Sverigeskysten. Ændrede planer er jo noget af det, danske dykkere lærer at vænne sig til.
Kjell Evensen fra Master Dive, der selv er en flittig gæst hos Faisal og Red Sea Explorers, styrede med sikker hånd den store RIB Master Dive One forbi Kronborg og tværs over sundet. Det blev til 45 minutters dykning i overraskende god sigt, på trods af, at junivejret nærmest opførte sig som om det var november. Det ødelagde dog ikke den gode stemning og Faisal var bagefter klar til at give en præsentation for Master Dives fremmødte gæster senere på eftermiddagen.
- LÆS MERE www.masterdive.dk