DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

7. jan 2013

Foredragsprogram Copenhagen Diveshow

Foredragsprogram Copenhagen Diveshow
Ud over inspiration til din næste dykkerrejse, dit næste kursusforløb eller det udstyr, du går og drømmer om, kan du på Copenhagen Diveshow vanen tro deltage i en række spændende og underholdende foredrag. Hvem ved? Du kan måske oveni købet lære noget?
Samme foredragsprogram både lørdag d. 19. og søndag d. 20. januar:

kl.11.00

Flemming Thyge/Daniel Zuidema – Handicapdykning
Hovedkræfterne bag organisationen DDI – Disabled Divers International – fortæller om de mange muligheder og glæder som handikapdykningen rummer.

kl.12.00

Lars Kirkegaard – undervandsvideo med de små actionkameraer
Lars Kirkegaard driver virksomheden Fotografit, hvor han rådgiver undervandsfoto- og videografer omkring udstyr og teknikker. Han fortæller om mulighederne i de nye, små actionkameraer, der kan tages med overalt og som kan optage spændende HD videosekvenser på din dyk.

kl.13.00

Anders Knudsen – Huledykning i Mexico
Huledykkeren Anders Knudsen har tilbragt mange måneder i Mexico med at udforske de enorme hulesystemer på Yucatan-halvøen. Han fortæller om det spændende ved at finde nye passager og glæden være blandt de første i de trange huler.

kl.14.00

Magnus Lundgren – Verdens bedste dykning
Den svenske fotograf Magnus Lundgren er en af de få i verden, der kan leve af at rejse og fotografere under vandet. Der er ikke mange steder på kloden, han endnu ikke har været, men han har alligevel fundet et par af de allerbedste destinationer frem. 

kl.15.00

Stefan Hogeborn – Vragdykning blandt UFO’er og champagne
Stefan fra Ocean X Team er en af Skandinaviens mest erfarne vrag- og huledykkere og han er aktiv med at eftersøge nye vrag i Østersøen. Han var med til at udforske den mystiske UFO, der sidste år blev fundet på bunden af Østersøen og han fortæller om de mange spændende fund, han har været med til.

kl.16.00

Faisal Khalaf – Udforskning af Rødehavet
Faisal Khalaf er en gammel kending på Copenhagen Diveshow. Han driver skibet MV Tala, et populært og anderledes liveaboard-fartøj, der stille og roligt er gået hen og blevet en af danskernes foretrukne ferieplatforme i Rødehavet. Man ved aldrig med sikkerhed, hvad Faisal har med i ærmet, men det er aldrig kedeligt, når han går på scenen.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider