DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

5. apr 2014

Fotoophørsudsalg i Bagsværd

Fotoophørsudsalg i Bagsværd
Christian Rasmussen drejer nu nøglen om på butikken PhotoCare på Bagsværd Hovedgade Foto: Foto: Kaj Bonne.
PhotoCare på Bagsværd Hovedgade lukker på grund af svigtende omsætning. Forretningen drives af Christian Rasmussen, hvis ekspertise i undervandsfoto mange dykkere har nydt godt af gennem årene.

Den digitale udvikling er en af årsagerne til, at PhotoCare på Bagsværd Hovedgade 95 lukker. Butikken, der i 65 år har solgt kameraer og andet fotoudstyr samt fremkaldt billeder, er blevet overhalet af den digitale udvikling, supermarkederne og Elgiganten. Det fortæller ejer Christian Rasmussen, som fortsætter med at drive webshoppen fotodyk.dk.

– Jeg lukker forretningen i Bagsværd på grund af manglende omsætning. Der er simpelthen ikke nok salg mere. Folk køber ikke nye kameraer, de nøjes med det de har i deres mobiltelefoner. Det er også sjældent, at folk ønsker at fremkalde deres billeder mere, fortæller Christian Rasmussen, der kommer til at savne butikken og de lokale kunder.

– Jeg har det egentlig rigtig skidt med at skulle lukke. Jeg har været utrolig glad for butikken og kunderne, og jeg elsker salgsarbejde, fortæller Christian Rasmussen.

PhotoCare holder ophørsudsalg indtil d. 30. april, så det er bare med at kigge ind i forretningen, hvis du vil gøre en rigtig god handel.

DYK har i mange år haft et rigtigt godt samarbejde med Christian Rasmussen, der blandt andet har været en trofast udstiller på Copenhagen Diveshow og har sponsoreret print i forbindelse med DYKs fotokonkurrencer.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider