Hollis og Oceanic tilbagekalder regulatorer
Huish, der producerer regulatorer for blandt andre Hollis og Oceanic, har opdaget en fejl i en komponent, der er placeret i en række regulatorer fra de to mærker. Fejlen kan i værste tilfælde betyde, at regulatoren ikke giver luft, når trykket i flasken når under 34 bar. Selvom der så vidt vides ikke er tilfælde, hvor dette er sket uden for test-miljøer, tilbagekalder firmaet alle berørte regulatorer, og den berørte komponent vil blive skiftet uden beregning.
Du kan se alle de berørte regulatorer i den officielle tilbagekaldelse, der findes her: https://www.cpsc.gov/Recalls/2018/huish-outdoors-recalls-scuba-diving-re....
Hvis du er i tvivl om din regulator er berørt, bør du kontakte den dykkerbutik, du købte det i, eller henvende dig hos en officielt Hollis- eller Oceanic-forhandler.