Internet under vandet
På universitet i Buffalo er man ved at udvikle en dybhavsversion af Internet. Sådan et teknologisk gennembrud vil medføre forbedret varsling mod tsunamier, hjælpe med udforskning af offshore oile- og gasforekomster, forbedret overvågning af forurening samt meget andet.
– Et undersøisk trådløst netværk vil give os en hidtil uset evne til at indsamle og analysere fra vores oceaner i real time, fortæller Tommaso Melodia, der er associate professor of electrical engineering og projektels ledende forsker.
– Hvis vi gør disse informationer tilgængelige for alle via en smartphone eller computer, kan vi være med til at redde liv, hvis der opstår en tsunami.
Landbaserede trådløse netværk er baseret på radiobølger, der overfører data via satellitter og antenner. Desværre fungerer radiobølger dårligt under vandet. Derfor bruger man lydbaserede teknikker til at kommunikere under vandet.
Fx bruger den amerikanske styrelse NOAA lydbølger til at opsamle jordskælvsinformationer fra tsunami-sensorer på havbunden. Bøjerne i overfladen omdanner de akustiske signaler til radiobølger, der sendes til en satellit, som videresender de landbaserede radiobølger tilbage til landbaserede computere.
Der findes mange forskellige systemer, der anvender denne strategi, men de har ofte en forskellig infrastruktur, så dataoverførsel mellem dem er vanskelig.
Det system, der nu er under udvikling, løser problemet ved at sende data, både fra eksisterende sensorer og planlagte, direkte til computere, smartphones og andre platforme i real time. Med andre ord: et undervandsinternet.
Melodia og hans hold testede fornylig systemet i Lake Erie, syd for Buffalo og det var opmuntrende resultater.