Ny delfinart opdaget
Delfinen, der er et medlem af pukkelhvalfamilien, er ikke ligefrem en ny opdagelse – man har kendt til denne population i flere år, men arten er først for nyligt blevet beskrevet af videnskaben. Faktisk er den så ny, at den endnu ikke har et videnskabeligt navn.
Pukkelhvaldelfiner er vidt udbredte, men er ikke blevet ordentlig undersøgt. De har en karakteristisk pukkel foran deres rygfinne og foretrækker kystnære farvande ved flodmundinger og floddeltaer. De kan vokse til otte meter, og deres farve varierer fra mørkegrå til pink eller endda hvid. Forskerne mener, at de spiser kulter og andre fisk. I mere end et årti har man diskuteret, hvor mange arter af pukkelhvaldelfiner, der eksisterer. Nogle forskere siger to – atlanterhavspukkelhvaldelfiner og Indo-Pacific pukkelhvalsdelfiner. Andre mener, at Indo-Pacific pukkelhvalsdelfin faktisk er to separate arter.
For nylig besluttede Dr. Martin Mendez, der assisterende direktør for Wildlife Conservation Society Latinamerika og Howard Rosenbaum, som leder Ocean Giants Program, at de ville kaste nyt lys over spørgsmålet. Sammen har de indsamlet hundredvis af prøver af pukkelhvalersdelfiner for at sammenligne genetiske og morfologiske karakteristika blandt geografiske befolkninger.
I en undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of Molecular Ecology, beretter forskerholdet, at de har analyseret 180 delfinkranier og set på 245 vævsprøver, primært fra strandede pukkelhvalsdelfiner.
Resultaterne overraskede dem. I stedet for to eller tre separate arter, fandt de fire.
– Baseret på resultaterne af vores kombinerede morfologiske og genetiske analyse, kan vi foreslå, at pukkelhvalsdelfinslægten omfatter mindst fire arter, fortæller Mendez. Forskerne håber, at opdagelsen vil hjælpe bestræbelser på at beskytte pukkelhvalsdelfiner, der er presset på grund af tab af levesteder.
– Denne opdagelse hjælper vores forståelse af den evolutionære historie i denne gruppe og kan være med til, at der oprettes en effektiv bevaringspolitik, der bidrager til at beskytte hver af de fire arter, slutter Mendez sin redegørelse.
