Ny mini tv-serie om perler i Atlanterhavet
På Island kommer vi bl.a. tæt på stinkende vulkaner, sprøjtende gejsere og mægtige gletsjere. Vi dykker i Silfra-sprækken, der hvor en Eurasiske og den Nordamerikanske kontinental plade skiller. Endvidere dykker vi på den undersøiske søjle Strytan, som er en 75 meter høj kalkstenssøjle, der står på bunden af fjorden og som opbygges af 75° C varmt vand, der pibler op fra undergrunden.
På Færøerne snakker vi med den kendte ornitolog og konservator, bedre kendt som Fuglemanden Jens Kjeld, om den færøske natur. Vi dykker i kæmpe stimer af fisk, i den flotte eventyrlige tangskov og ved en nedlagt hvalfangerstation.
Serien er sendt til gennemsyn til diverse tv-stationer og Chilbal Film forventer at få en visningsaftale på plads meget snart.
Fakta
Perler i Atlanterhavet 2 x 30 min. dykke- og naturudsendelse fra henholdsvis Island og Færøerne.
Tilrettelæggere: Pernille Semler & Bent Yde Jørgensen Producent Chilbal Film
SE TRAILER HER: