DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

13. jan 2020

Nytårsdyk 19/20

DYKs redaktør Sune Dadda Karma Harms på vej i vandet med sin makker på den noget blæsende nordside af molen.
DYK, KAGER OG BOBLER – 100 dykkere i vandet ved Havheksen på årets sidste dag

Det er en vanvittig smuk og klar morgen, på årets sidste dag, da DYK’s udsendte møder op til nytårsdyk på Amager Strandpark.

Til trods for en strid og kold vinter-vind, så er der glødende solopgang og god stemning blandt de mange dykkere, der er dukket op til arrangementet. Nytårsdykket på Havheksen er en tradition for flere sjællandske dykkercentre og klubber, præcis som de mange fynske og jyske dykkercentre og klubber har deres egne traditionelle dykkersteder, hvor der siges farvel til året der er gået.

På Amager Strandpark er der godt pakket af biler, dykkere og udstyr i år. For første gang har dykkercentrene ScubaGear og Kingfish Dive & Travel i år slået sig sammen om et arrangement, hvor der er masser af god mad, kransekage og bobler til de deltagende. Sammen kan de stolt rapportere om hele 75 tilmeldte. Dykkerklubben Nautilus fra Nautic Marine og dykkerklubben Helgoland er også traditionen tro repræsenteret på Amager Strandpark, hvor sidstnævnte melder om mindst 15 fremmødte dykkere. Dertil er der de mange som er kommet for sig selv i små grupper eller par, for at værne om vores fælles lidenskab, dykning generelt og den danske dykning i særdeleshed.

Selvom himlen er blå og solen skinner er forholdene ikke i dykkernes favør med en nordenvind, der blæser op mod 12 m/s og skaber høje bølger over Havheksen. Dugfriske meldinger fra dykkere, der netop er kommet op fra både den ene og den anden side af molen, siger op til tre meters sigt på begge sider.
DYK's redaktør Sune Dadda Karma Harms, hopper straks i tørdragten og det samme gør hans makker. De tager turen i bølger og blæst på nordsiden af molen for at ønske havheksen godt nytår, mens andre vælger læsiden mod syd og de får sig nok et mere roligt dyk.

Strømmen kan mærkes, men giver ikke udfordringer så længe vi ikke kommer for langt vest for dykkerbanen. Meldingen om tre meters sigt holder stik, hvilket er oplevet bedre, men også værre.
Det kan godt være, at de fleste ser frem til god mad, fest og fyrværkeri i aften, men nytårsdykket er en skøn måde at afslutte året på og absolut vores favorittradition på denne dag.
Alt i alt er det en god dag i blændende høj sol og under en skyfri himmel. Også samarbejdet mellem de to store dykkercentre er en succes med masser af fremmødte glade dykkere og deres familier.
Gode arrangementer som disse må vi have nogle flere af.

Godt nytår til alle fra DYK!

Dyk på Havheksen, Amager Strandpark december måned 2015.
Sandbunden på vej ud til dykkerbanen Havheksen er fyldt med sandorme.
Solen var kun lige stået op over Øresund, da de første dykkere ivrigt gik i vandet og blev fulgt fra standen.
Der var linet op med masser af gode sager til de sultne dykkere ved fællesarrangementet hos ScubaGear og Kingfish. Og så var der kransekage og lidt mousserende drikke til dessert.
Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider