PADI EMEA skifter ud i topledelsen
Jean-Claude Monachon har haft en omfattende PADI-karriere i mere 22 år, hvor han har spillet en central rolle i etableringen af PADI i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han har nu besluttet, at han vil træde tilbage fra sin rolle som Vice President, Sales, Field Service, Marketing and Business Development. Hans bidrag til PADI og dykkeindustrien har været omfattende, og selv om han bevæger sig væk fra en fuldtidsrolle hos PADI, vil han fortsætte med at stå til rådighed som konsulent.
Mark Spiers, der i øjeblikket er Director, Sales and Field Services hos PADI Asia Pacific er en velrenommeret og erfaren PADI Course Director med bred erfaring med dykning på den globale scene. Han har tidligere været ejer af succesfulde dykkercentre i både Europa og i Thailand, og har fungeret som Regional Manager hos PADI Asia Pacific fra 2006, inden han blev direktør for afdelingen i 2010. Mark udviklede et fremragende Regional Manager og Sales team, og dannede stærke og professionelle relationer med PADIs Key Accounts og medlemmerne. Mark vil blive forfremmet til sin nye rolle som Vice President, Sales, Field Service, Marketing og Business Development hos PADI EMEA i januar 2014 med udgangspunkt i Bristol, England.