SSI lancerer helt ny kursusplatform
Under sloganet #RealDiving, løftede SSI sløret for, hvad organisationen bag kulisserne har arbejdet med siden årsskiftet, hvor det nye partnerskab HEAD/Mares blev lanceret.
I løbet af 2015 vil alle kursusmaterialer være tilgængelige via en nyudviklet app, og allerede fra januar 2015 vil kurser som Open Water Diver og Nitrox Diver være tilgængelige på op til 30 forskellige sprog.
Kursussystemet fungerer på alle platforme. App'en indeholder samtidig en integreret logbog og en oversigt certifikater, og det hele virker også når man er offline. Det eneste man behøver at tage med på en rejse er en SmartPhone eller en Tablet, så har man alle elementer samlet i én enhed.
Alle de nye online-manualer er illustreret med helt nye fotos, ny grafik og ny-indspillede videoer og der er således tale om det mest ambitiøse udviklingsprojekt i dykkeundervisningens historie.
Som supplement til de digitale undervisningsmaterialer, vil det stadig være muligt at benytte fysiske manualer. Der kommer således en ny Open Water Diver-manual, baseret på den helt nyskrevne og opdaterede Open Water Diver-kursus, der også blev lanceret på DEMA.
- LÆS MERE divessi.com