26. jul 2013
Revhajer trives i reservater
Ny forskning viser, at der er op til fire gange så mange revhajer i beskyttede områder, sammenlignet med områder, hvor hajfiskeri er tilladt. Marinereservater er altså eb god idé, hvis man vil beskytte hajer.
Namena Reserve er et 60 kvadratkilometer stort naturreservat, der blev udlagt i 1997 ud for Fijis næststørste ø, Vanaua Levi. Over tre uger i juli 2009 brugte forskere fra University of Western Australia innovativ stereo- og videoteknologi til at overvåge hajerne på otte steder i Namena og otte andre lokaliteter uden for reservatet.
Timelange klip fra alle 16 lokaliteter fangede billeder af fem forskellige arter: grå revhajer, hvidtippede, blacktips, Silvertips og zebrahajer.
Nu har forskerne analyseret disse optagelser, og de har fundet, at hajtætheden og biomassen i den beskyttede zone var dobbelt så stor på lavvandede steder og fire gange så stor på dybe steder, sammenlignet med tilgrænsende områder, hvor fiskeri er tilladt.
Øvrige nyheder
25. nov 2012
Til reception på "Livet under overfladen"
I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
24. nov 2012
Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
23. nov 2012
Nyt finning-forbud er ikke godt nok
Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...