DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

27. jan 2014

Søanemoner under indlandsisen

Søanemoner under indlandsisen
Det var et tilfælde, at man opdagede en ny søanemonart, der lever under isen på flere hundrede meters dybde.

Det var under en serie testdyk med ROV (Remote Operated Vehicle), hvor ROV-piloterne ville teste, at de fjernstyrede undervandsrobotter fungerede fint på store dybder under pakisen i Antarktis, at man opdagede søanemonerne.

Prognosen inden testdykkene var, at undersiden af isen på ​​260 meters dybde ville være flad og uinteressant, men ROV-operatører syntes, at isen så lidt sløret ud. En nærmere inspektion afslørede, at der stak små tentakler ud af isen, som blev trukket ind, når ROV’en kom tæt på.

Med improviserede midler indsamlede man prøver ved at indsuge et par dusin af de 16-20 mm store anemoner efter at de havde bedøvet dem med varmt vand, så de ikke trak sig ind i sig selv.

Opdagelsen blev offentliggjort for nylig, og selvom en definitiv identifikation endnu ikke har fundet sted, menes det, at der er tale om en ny art blev, som har fået navnet Edwardsiella andrillae.

Opdagerne håber nu at få midler til at udføre endnu en ekspetition til området for at sammen med biologer at forsøge at indsamle prøver og bestemme arten.