DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

8. aug 2013

Søstjerner har mærkelige spisevaner

Forskere har fundet det molekyle, der gør søstjerner i stand til at skyde maven ud af kroppen, når de skal fordøje deres føde.

Søstjerner lever af muslinger, rejer og andre skaldyr. Det kræver sit at fordøje dyr med skal på, og søstjernen har da også en højst besynderlig måde at spise på: Den skyder maven ud af kroppen, og begynder at fordøje føden, inden den sluger den.

Men hvordan sørger man lige for at få maven ud af kroppen på det rigtige tidspunkt? Det har forskere grublet over, og nu har et forskerhold fra England afsløret hemmeligheden.

Det hele sker ved hjælp af et neuropeptid, der er et molekyle, som fungerer som et signal mellem nerverne. Når føden er i nærheden, udsendes neuropeptidet, og søstjernen skyder mavesækken frem mod byttet.

Forskerne fra Queen Mary University of London, der har fundet frem til molekylet, forklarer, at den nye viden kan hjælpe med, på kemisk vis, at styre søstjernernes spisevaner i havet. Og det kan i sidste ende give en økonomisk gevinst.

Søstjernerne har nemlig stor indflydelse på bestanden af skaldyr, og de er også med til at ødelægge koralrev, da de spiser korallerne.

– Perioder med forhøjede bestande af søstjerner kan gøre en enorm skade på koralrev i Stillehavet, som for eksempel Great Barrier Reef, hvor visse arter æder de revbyggende koraller, siger professor Maurice Elphick, der har stået bag forskningen.

Kilde: videnskab.dk

Øvrige nyheder
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider