Sinai Reef – ny miljøorganisation i Ægypten
De seneste års eksplosive vækst i byggeprojekter langs sydspidsen af Sinaihalvøen har skabt et behov for en NGO (Non Govermental Organisation), der taler på vegne af miljøet – ikke mindst miljøet i havet rundt omkring halvøen, der byder på helt unikke dykkeoplevelser.
De skrøbelige koralrev rundt om Sinai ligger ofte kun få meter fra kysten og bare et enkelt uforsigtigt hotelprojekt kan let komme til at ødelægge kilometervis af dykkeområder i verdensklasse .
Under ledelse af en af pionererne inden for dykkesporten i Det Røde Hav, Hesham Gabr, der tidligere er leder af Ægyptens Chamber of Diving & Watersport (CDWS), har Sinai Reef sat sig for at bevare det marine liv i det sydlige Sinai med støtte fra de lokale dykkesamfund og turistsektoren i Sharm El-Sheikh.
Man vil påvirke politikere, myndigheder og beslutningstagere gennem lobbyarbejde og kampagner. HEPCA i Hurghada hilser Sinai Reef velkommen som søsterorganisation og samarbejdspartner.
- LÆS MERE www.facebook.com/sinaireef